Morten Ramsland fører afstemning

To dage inde i afstemningen "Vor Tids Danske Roman" ligger Morten Ramslands "Hundehoved" fra 2005 i spidsen foran Carsten Jensens bestseller fra 2006 "Vi, de druknede".

Af JESPER STEIN LARSEN
Publiceret 09-11-2008

Godt 1000 mennesker har afgivet deres stemme her på hjemmesiden og deltager i de kommende ti uger i lodtrækningen om bogpræmier for 25.000 kroner.

Nummer tre er Christian Jungersens "Undtagelsen" og på fjerdepladsen finder man nyere tids bedstsælgende danske bog Peter Høegs "Frøken Smillas fornemmelse for sne" fra 1992.

Listen domineres klart af bøger, som har været store salgssucceser, men krimiforfatterne Susanne Staun med "Blå Hav" og Steen Langstrup med gyseren "Pyromania" er dog undtagelser. De ligger på henholdsvis 5. og 7. pladsen.

Afstemningen fortsætter ind til 18. januar.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Skriv en kommentar


Morten Ramsland
Foto: Carsten Ingemann

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner