Carsten Jensen trækker fra

Carsten Jensens roman "Vi de druknede" fører læserafstemningen om vor tids danske roman med et efterhånden ret stort forspring.

Af JESPER STEIN LARSEN
Publiceret 19-11-2008

Siden afstemningen begyndte for 12 dage siden, har næsten 4.000 stemt her på hjemmesiden, og "Vi de druknede" har med 370 stemmer næsten 100 mere end Morten Ramslands familiekrønike fra 2005 "Hundehoved", der ligger på andenpladsen.

Men meget kan ændre sig de kommende dage, når omkring 1.000 stemmer afgivet på Jyllands-Postens stand ved årets bogmesse i Forum i København bliver tastet ind.

Christian Jungersens "Undtagelsen" fra 2004 ligger nummer tre, mens bestsellerbøger af Jette A. Kaarsbøl, Jakob Ejersbo, Peter Høeg, Anne Marie Løn, Jens Smærup Sørensen og Leif Davidsen følger efter.

Eneste overraskelse er stadig den relativt ukendte Lene Rikke Bresson, der har skrevet bogen "Magtværk", som i øjeblikket ligger nummer ti skarpt forfulgt af Sara Blædel, Dy Plambeck og Erling Jepsen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Links

Følg også juryens kåringer
Per Højholt blev 18. november afsløret som juryens nr. 20. Læs begrundelsen og se de andre af juryens favoritter.

Skriv en kommentar


Carsten Jensen
Foto: Mik Eskestad

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner