Bestsellerbøger er noget bræk

Kritikeren Lars Bukdahl er heftig modstander af Morgenavisen Jyllands-Postens afstemning om vor tids danske roman, som han kalder latterlig og meningsløs.

Af JESPER STEIN LARSEN
Publiceret 29-11-2008

Litteraturkritikeren Lars Bukdahl fra Weekendavisen fik i denne uge Kunstrådets formidlingspris på 100.000 kr.

Den hædrede anmelder lægger ikke skjul på, at han er heftig modstander af Morgenavisen Jyllands-Postens afstemning om vor tids danske roman. Den kalder han latterlig og meningsløs. Endnu værre står det til med de fleste af forfatterne i læsernes top 10. De er slet og ret elendige.

Hvad er kritisk kulturjournalistik?

»Jeg laver litteraturkritik, og god kritik er et spørgsmål om talent. Bare fordi du har en magistergrad fra et universitet, er det ikke ensbetydende med, at du er en god kritiker. Du skal have sans for litteratur, du skal kunne lide det og have talentet for at kunne formulere dig frem til en kvalifikation af denne kunst på skrift. Man skal levende og med præcision kunne formulere kvaliteten eller mangel på samme i et litterært værk. Du skal have passion og lidenskab.

Litteratur er uden nogen god grund meget vigtigt for dig, og det er meget vigtigt, at der bliver skrevet gode bøger. Det er derfor, man meget højlydt roser de gode bøger, og i samme grad kan man finde på at skrive ondt om de dårlige bøger, for det er simpelthen for galt på en helt eksistentiel facon, at nogen har skrevet en dårlig bog - især hvis det er en forfatter med talent. Så er det er næsten ikke til at leve med.«

Men er det ikke vigtigere at skrive om det, man kan lide?

»Når man oplever, at noget bliver banket op til at være ægte og god litteratur, og ikke er det, så flimrer kriterierne for, hvad der er god litteratur.

Standarden og hierarkiet bliver uklart, kanon bliver dum, og det er for galt. Det bliver man nødt til at protestere imod.«

Men er der ikke plads til, at der kan være mange forskellige slags litteratur?

»God litteratur kan findes alle steder. Selvfølgelig kan en krimi eller en femikrimi være god litteratur, men det kan en børneremse og en rapsang også, og det er derfor, jeg bliver så hidsig på jeres litteraturredaktør Jakob Levinsen, fordi han påstår, at jeg har en gammeldags litteraturopfattelse.

Jeg har en litteraturopfattelse, der går ud på kvalitet. Alt er ikke lige godt.

I har stillet 100 romaner op fra de sidste 25 år, men det er ikke bare alt, som er godt, det er også alt, som er populært, og det er en dum kulturrelativisme.«

Men hvad er der galt med den brede smag? Top 10 er der mange tusinde, der har stemt på. Det kan du da ikke bare affærdige.

»Jo, selvfølgelig kan jeg da det. Jeg er flintrende ligeglad med sådanne afstemninger, for de er så dumme. Der er ikke nogen som helst forpligtelser for dem, der stemmer, til at have nogen som helst idé om, hvad de vælger fra.

Det er derfor, det er så åndssvagt og forudsigeligt, fordi det bare bliver de bøger, flest folk har læst eller kender, for vi ved heller ikke, hvor mange af dem der virkelig har læst dem, eller hvor godt de har læst dem.«

Men er de ikke udtryk for, at her er noget, som mange mennesker synes om?

»De er ikke udtryk for noget som helst. Du kan da ikke bruge en bestsellerliste til noget som helst andet end hvor mange bøger, der er blevet solgt. Det er indholdstomt og har intet med kvalitet at gøre. Her har I valgt 100 bøger ud fra et helt mystisk kriterium, så der er kommet en masse dårligt litteratur med.«

Hvis folk gerne vil stemme på det, du kalder dårligt, skal de så ikke have lov til det?

»Hvis folk vidste, hvad de valgte fra. Det gør de jo ikke. Hvorfor skal jeg høre på nogen, som ikke ved, hvad de taler om.«

Det er vel forståeligt nok, at folk stemmer på bøger, de har læst?

»Jeg har svært ved at tage det alvorligt, når der er så meget, de ikke har læst. Jeg har læst det, jeg læser bøgerne og ved, hvad jeg vælger fra.«

Det passer ikke. Du praler da også ind imellem i avisen med, at der er bøger, der er så dårlige, så du ikke behøver læse dem?

»Jo jo, men jeg bør jo læse dem. Det er undtagelsen, og det fremhæver jeg også, men selvfølgelig kan man ikke tage stilling til noget som helst, man ikke har læst. Derfor er den afstemning meningsløs.

Jeg har læst hele Elsebeth Egholms forfatterskab, og det var ikke spor sjovt. Hun står på jeres liste over de 100 bedste bøger i de sidste 25 år. Det er absolut grotesk, og det er der mange andre eksempler, der er.

Men hvorfor hader du det, folk kan lide?

»Hvem er folk? Jeg kender ikke folk og synes, at det er enormt patroniserende, at folk taler om folket. Vi ved da ikke, hvad folk læser, og det kan være, at de gode bøger bliver læst, men bare ikke så massivt som bestsellerne.«

Man kan da typisk måle det, der bliver mest læst på biblioteksudlån, bestsellerlister og ...

»Jeg er træt af typisk. Jeg gider ikke det der med at tælle sammen. Der vil hele tiden være nogle bøger, som alle læser, men når jeg er ude, og det er jeg fan'me tit, så møder jeg den enkelte læser, som er levende og voldsomt interesseret i at høre, hvad jeg siger, og er interesseret læsende i mange forskellige slags bøger. Og det er den læser, jeg går ind for.

Læsere i store mængder er uinteressante og ret dumme at høre på. De taler i kor og siger det samme. Hvad med de mange hundrede tusinde, der læser mine lyrikanmeldelser?

I hver af de anmeldelser bliver der citeret et par hele digte. Det vil sige, at et digt af Simon Grotrian pludselig har en læserskare på flere hundrede tusinde, og så har det digt allerede på en dag mødt flere læsere end Hanne Vibeke Holst.

Jeg gider ikke det der idioti med mange mennesker.«

Er det ikke interessant at diskutere, hvad der er godt og dårligt?

»Ikke ved at en masse mennesker stemmer på nogle bøger, de ikke har læst tre fjerdedele af. Jeres top 10 er jo bare de bøger, som har solgt mest og er blevet lanceret voldsomt i de sidste 10 år.«

Er der overhovedet nogle af bøgerne på top 10, du synes om?

»Ja, "Hundehoved" er en fin bog. Det er nok den eneste bog, jeg nogensinde har haft bare et lille ansvar for blev en bestseller, fordi den var blevet lidt glemt, og så råbte jeg op, og så fik den mere opmærksomhed.

Erling Jepsen er heller ikke heldårlig, jeg har reservationer over for ham, men han kan noget. Og så er der Smærups "Mærkedage", som jeg synes er den store fantastiske undtagelse på den liste.

Når en roman som den, der er så kunstnerisk kvalificeret og ambitiøs kan blive en bestseller, behøver man ikke opgive alt håb.«

Hvad er der galt med de andre?

»Noget af det værste på den liste er Carsten Jensen, Peter Høeg og Christian Jungersen. Havde Jens Christian Grøndahl været med, var det min hadeliste. Han er min primære skurk til alle tider.

Jeg har opfundet nogle kategorier til, hvad der er dårligt til alle tider. Det ene er det, jeg kalder generaliseret kitsch. Det er noget, der på en an

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Links

Lars Bukdahls blog (Dansk)
Weekendavisens litteraturanmelder Lars Bukdahls blog, hvor han bl.a. skriver om Vor tids danske roman og læserafstemningen.

Og dødskysset går til? (Dansk)
Læs litteraturredaktør Jakob Levinsens kommentar til Lars Bukdahls kritik.

Tue Andersen Nexøs blog (Dansk)
Tue Andersen Nexø er litteraturanmelder på dagbladet Information. Han har været en af deltagerne i debatten om læserafstemningen om vor tids danske roman. Læs hans indlæg i sin blog - og de kommentarer, der kommer.

Kommentarer

Benjamin Pjedsted Pedersen
11-12-2008 kl. 10:04

Jeg kan kun give Bukdahl ret i at det er en lidt tåbelig afstemning, specielt fordi det samtidig er en konkurrence! Og man deltager jo først i konkurrencen når man har stemt... Gad vide hvor mange af dem der har stemt der har læst alle bøger eller bare én af dem. Jeg selv har kun læst én "Nordkraft", som jeg dog ikke syntes kan gøre sig fortjent. Men jeg ville jo gerne være med i konkurrencen så jeg stemte på Svend Åge Madsen, i.e. Syv Aldres Galskab (Hvorfor er "Genspejlet" forresten ikke med). Der er givetvis mange der har stemt uden at have læst en eneste af bøgerne bare for at være med i konkurrencen :-) Alt i alt syntes jeg hele miseren er lidt uskyldig. I bedste fald vinder jeg et gavekort og i værste fald har vi fået lidt debat omkring skønlitteratur / forlagsbrachen. Derudover er jeg da blevet oplyst om en masse bøger som en masse andre har købt og derfor måske er bedre end dem færre har købt??? Jeg trækker på smilebåndet og håber der er nogle der får sig en ekstra julegave - gavekort, for hvad man heldigvis selv må bestemme hvad man køber. Det gavner trods alt forfatterne (nogle vil mene de forkerte) og bogbranchen! Glædelig jul. P.S. Kære Lars Bukdahl, Af ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig høre hvilke bøger du betegner som de ypperste

Trisse Gejl: Den rituelle og den ikke-rituelle litteratur
07-12-2008 kl. 15:36

Diskussionen om god og dårlig litteratur kan være lidt trættende. Jeg mener ikke, kvalitet er relativt, og jeg mener bestemt at 1 mio. fluer godt kan tage fejl. Men fejl af hvad? Begavede boglæsere tager jo ikke fejl af deres egen lyst til at læse den litteratur, de læser. Hørte en forfatter sige, at der er en skyttegravskrig mellem den smalle og den brede litteratur lige nu. Skal ikke kunne sige, hvor jeg selv hører til, og hvor hører Morten Ramsland til? Eller Klaus Rifbjerg? Er det et spørgsmål om salgstal? Som forfatter læser jeg sjældent af lyst. Eller også læser jeg altid af lyst. Jeg jager de forfattere og de bøger, der sprogligt er fantastiske, det er dét, der giver mig et kick. Plots interesserer mig ikke så meget i bøger. Det gør britiske krimiserier på tv til gengæld. Jeg kan æde den ene efter den anden som skøn underholdning. I stedet for at tale om god og dårlig litteratur kunne man måske tale om rituel og ikke-rituel litteratur. Blandt lette krimier, gysere og mange kærlighedsromaner finder vi ofte den rituelle litteratur, hvor vi i læsningen gennemspiller en række ritualer: Spænding, genkendelse, indlevelse i allerede kendte urfølelser - men ingen særlig refleksion over det oplevede. Den beroliger os og bekræfter os, som netop ritualer gør, i at vi hører til. Forstår hinanden. Og det er der efterspørgsel på: at forstå og høre til. Og underholdes. Det sælger. Ikke-rituel litteratur kunne så være den lidt mere komplicerede litteratur, hvor vi skal investere os selv mere, fordi den ikke tilbyder mere eller mindre færdige skabeloner af mennesker og følelser, og ikke beroliger os, men derimod foruroliger os. Der er ikke den samme efterspørgsel på at blive foruroliget som på at blive beroliget, det må vi nok erkende. Den ikke-rituelle litteratur kan sagtens tage udgangspunkt i det genkendelige, men den går sjældent op, og hvad sker der, når tingene ikke går op, så må vi i gang med at reflektere og investere os selv med alle vores komplikationer. Det er også ofte i den ikke-rituelle litteratur, at sproget udfordres og udvikler sig. Får os til at opleve og se på ny. Fordøjelsesprocessen er længere og både lystfyldt og foruroligende. Begge typer litteratur kan leve fint side om side. Der er den lette "ammelæsning" og den mere udfordrende "juleferielæsning". Ingen skam i det. Men kvalitetsdiskussionen blusser op, når man sætter rituel mainstreamlitteratur side om side med mere sprogligt og menneskeligt udfordrende romankunst - som i JPs konkurrence om de seneste 25 års bedste roman. I mine øjne er der, blandt de romaner jeg kender, ikke vældig mange på listen ud af de hundrede, der kandiderer til prisen. Det må være et storværk, der udsiger mere end sig selv om den tid vi lever i, et værk der spidder fornemmelser eller understrømme, et værk der nyudvikler romangenren, udfordrer os, provokerer os, eller rykker os. Jeg ved ikke hvilket værk det er, og jeg vil ikke stemme på en bog uden at have læst dem alle. For jeg er ikke i tvivl om, at der blandt krimier på listen kan være sproglige, formmæssige genialiteter eller idéer, der udfoldes fantastisk. Den bog jeg personligt ville stemme på, skulle være en bog, der sidder i mig længe efter og som jeg ikke rigtig "kan blive færdig med". For mit vedkommende et værk der kunne klassificeres som ikke-rituelt. Men mon ikke afstemningens resultat vil afspejle salgstallene for de enkelte bøger? Jo flere læsere, jo flere stemmer. Men så kan listen måske udskrives og betragtes som et bredt inspirerende udsnit af 25 års litteratur, man kan plukke i - og læse noget, man ikke ellers ville have læst. Måske bliver man overrasket. Jeg vil straks kaste mig over en krimi. Trisse Gejl

Merete Pryds Helle: Litterære bøger slagtes for mindre end en populær bog roses for
04-12-2008 kl. 14:04

Jeg synes både-og om Bukdahls syn på bestsellerlister og afstemninger. Mit problem er ikke, at man laver en afstemning om, hvad folk kan lide at læse. Jeg synes, problemet er, at man blander forskellige kvalitetskriterier. Men det er det helt store problem generelt i dansk litteraturkritik for tiden, også i Weekendavisen. Forskellige bøger har forskellige kvaliteter - men nogle gange er det som om at kritikerne husker de er kritikere og hvæsser kniven når de pludselig får en litterær bog i hånden, og så får den hug efter meget høje kvalitetskriterier, mens en bred bog i spalten ved siden af bliver rost for helt andre simplere ting, og så kan man ikke se, at den ene er litteratur og den anden underholdning Jeg har engang foreslået at anmeldelser skulle have forskellige farver, så man vidste, hvilken slags anmeldelse det egentlig var. Men jeg vil give Bukdahl ret i, at noget ikke er stor litteratur bare fordi det er populært. Spørgsmålet er vel, om det er det, JP efterspørger? Eller om det er den bog, flest mennesker er gladest for. Det er måske rigtigt at mange af dem der stemmer, faktisk ikke har læst min roman "Vandpest", og derfor ikke ved hvilken fantastisk roman, de ikke stemmer på ;-)

Klaus Rifbjerg
04-12-2008 kl. 11:23

Jeg er enig med Bukdahl i, at den slags mandjævninger er absurde. Hvad er højest: rundetårn eller et tordenskrald? Om 50 år vil det meste på listen være glemt, flere indslag burde allerede være glemt i dag. Jeg synes, det var fint, at Smærup fik sit folkelige gennembrud med "Mærkedage" og "Togplan for Otto" er efter min mening det bedste Bjelke skrev. Selv er han vel stort set glemt.

Mogens G. Andersen
01-12-2008 kl. 20:51

Hurra for Bukdahl. Er han elitens sidste sande stemme? Manden har læst bøgerne, Claussen! Du kan ikke påstå han kommer med fordomme - blot med domme. Men husk at den gode litteratur ikke blot er noget man kan genkende uden videre. Det kræver og giver dannelse. Læs meget - også dårligt - og du vil efterhånden kende det bedre.

Kurt Birkedal
01-12-2008 kl. 16:25

Jeg har læst de bøger der refereres til med stor glæde. Men hvem er Lars Bukdal og hvad kan han?

Peder Møller
01-12-2008 kl. 13:21

Jeg er bestemt ikke altid enig med Lars Bukdahl, men hans bogstaver er altid læsværdige, og man kan ikke andet end at respektere hans respektløshed og indignation. Og når det så kommer til Carsten Jensen er det godt at se Bukdahl udtrykke min holdning så meget bedre end jeg selv kan!

Peter Jochumsen
01-12-2008 kl. 10:42

Bukdahl har helt indlysende ret. Man kan selvfølgelig ikke bedømme hvilken roman, der er bedst, hvis man ikke har læst dem allesammen. Men folk stemmer på den ene bog, eller de få, de har læst - og siger dermed, at den ene er bedre end alle de andre, som de ikke har læst. Det er useriøst. At flere af forfatterne - iøjnefaldende Blædel, Jensen og Kaarsbøl - intet har at gøre på en liste over stor litteratur, er en helt anden, subjektiv sag.

Lars Rimfalk Jensen
01-12-2008 kl. 10:28

Tak for dit interview med Lars Bukdahl - nu forstår jeg meget bedre, hvorfor jeg ikke læser hans litteraturanmeldelser og kritik Lars Bukdahl total "bedre vidende" facon hører kun til i et elitemagasin (avis) som Weekendavisen, hvor det mere gælder om at udstille sig som "særling", end som medlem af samfundet. At han er "flintrende ligeglad med sådanne afstemninger" beviser kun hans totale åndfraværelse - det er heldigt at Weekendavisen vil betale hans løn, for næppe mange andre har behov for hans elitære facon. Jeg vil næppe ende som støtte til "den mest populære bog" i jeres afstemning - men jeg er meget glad for afstemningen, idet den for mig beviser at danskerne forsat læser bøger. For mig er ingen bog reelt bedre end en anden, blot udtryk for at den rammer et andet publikum og min favorit er absolut ikke bedre end vinderen, blot udtryk for "hvad jeg kan lide".

John Claussen
30-11-2008 kl. 20:23

Kjær og Bukdahl - I lyder begge som litteraturens sande fjender - al anden opmærksomhed end den der lige kan bekræfte jeres elitære fordomme skal fordømmes. Og folket, dem kan man selvfølgelig ikke regne med. Hvorfor skulle man også det, når man har sådan et par frimærkehjerner som jer til at fortælle, hvad der er godt og skidt. Synd I er så blinde, at ikke kan se jeres egen forudsigelighed!

Peter Kjær
29-11-2008 kl. 17:59

Lars Bukdal har så absolut en pointe. En afstemning, som den Jyllands Posten gennemfører, siger ikke rigtig noget fornuftigt. Den er stærkt populistisk. For det første fortæller den kun, hvad lige deltagerne i afstemningen synes - og de er så oven i købet rekruteret blandt JP's læserskare! For det andet kan man ikke udlede noget om kvalitet af, hvad folk stemmer på. For de stemmer jo kun på det, som de har et kendskab til - hvor dybt eller overfladisk det måtte være. At stemme om århundredets roman er lidt ligesom at ville lave en afstemning om århundredets madvare, f.eks røde pølser kontra kammuslinger. One billion flies can't be wrong...

Skriv en kommentar


Lars Bukdahl
»Noget af det værste på listen er Carsten Jensen, Peter Høeg og Christian Jungersen. Havde Jens Christian Grøndahl været med, var det min hadeliste. Han er min primære skurk til alle tider,« siger Weekendavisens bramfri kritiker, Lars Bukdahl.
Foto: Martin Kurt Haglund

Blå bog
Lars Bukdahl:

Født den 14. august 1968 i Risskov ved Århus.

Elsket og frygtet som ildspyende lyrikanmelder på Weekendavisen siden 1986, redaktør af tidsskiftet Hvedekorn og forfatter til flere end 10 digtsamlinger og adskillige bøger om litteratur.

Lars Bukdahl er cand.phil. i litteraturvidenskab. Han har desuden undervist på Københavns Universitet og Forfatterskolen, i hvis bestyrelse han også sidder.

Han er gift og bor på Frederiksberg med kone og barn.

Artikel
03-12-2008
Forfatter: Bukdahl er litteraturkritikkens Lomborg!
Jeg har altid haft det meget dobbelt med Lars Bukdahl. Han kunne være så god, hvis han gad at slappe af og skrive normalt. Men på mange måder synes jeg, at han er endt som en slags litteraturkritikkens Lomborg. En mand, der er blevet berømt på at gå i modtakt og ved at støje.
Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner