Man kan ikke narre læserne

Det er en falsk modsætning, at den populære litteratur er dårlig, og at kvalitetslitteraturen kun er for de indviede. En afstemning som Vor Tids Danske Roman siger ikke nødvendigvis noget om, hvad der er godt, men den siger noget om, hvad der appellerer til læserne. Og det er interessant, mener forfatteren Katrine Marie Guldager.

Af JESPER STEIN LARSEN
Publiceret 15-12-2008

»Det er en god ide, at folk har mulighed for at kommentere og begrunde deres valg af bog. Det er fint at spørge læserne, for det er dem, det kommer an på. Læserne er ikke, som Lars Bukdahl har sagt, ligegyldige. De fleste forfattere vil gerne læses. De vil gerne skrive god litteratur, men de vil også gerne have mange læsere til den, og det er der ikke noget modsætningsforhold i eller forkert ved,« siger hun.

Hun er træt af, at der bliver lavet modsætning mellem det folkeligt appellerende og kvalitetslitteraturen.

»Nogle af de største forfattere i denne verden, Dostojevskij, J.M. Coetzee og Gabriel Garcia Marquez bliver læst af tusindvis af mennesker. Det er en helt falsk modsætning at lave, og det er dybt arrogant over for de mange læsere,« siger hun.

Hvorfor tror du, den er der?

»Kampen om litteraturen er svær. Der er ingen der ved, hvor den næste gode bog kommer fra. Den kan komme fra den ene eller den anden litterære fløj og være i den ene eller den anden litterære genre, og vi ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Derfor er der ind imellem nogle, som gerne vil tage patent på den gode litteratur og sikre sig, at de er på det vindende hold. Så laver man en lille klike og siger: vi ved lige nøjagtig, hvad det drejer sig om, fordi vi står i et særligt forhold til den gode litteratur og til sandheden. Og det er jo helt forkert.«

Skal man have læst alt, for at deltage i afstemningen?

»Det er noget pjat. Hvis man var litterat og skulle kvalificere en afhandling, var man nødt til at læse dem alle, men det er jo ikke det, der er tale om her. Der er ingen, der har læst alt. I bund og grund betyder det ikke så meget, om det er den ene eller den anden, der vinder. Det siger mere om, hvad der appellerer til læserne, og det er da interessant. Læserne er jo ikke dumme. Det er et spørgsmål om, at læserne kan lide en bog, og derfor anbefaler den til andre læsere. Derfor er der flere, der har læst Carsten Jensen, fordi han appellerer til flere mennesker. Det er ikke så tilfældigt, hvad folk går ned og køber, som nogen vil have os til at tro. Og det er heller ikke på grund af gode anmeldelser.«

Men kan man ikke med markedsføring og mediedækning få en bog ud til mange læsere, selv om den måske ikke er god?

»Det tror jeg ikke på. Ikke i længden. Der er masser af bøger, der bliver fremragende anmeldt, og ingen køber dem, og der er masser af bøger, der bliver annonceret herfra og langt i helvede uden, at de sælger af den grund. Man kan ikke narre læserne. Du kan ikke få folk til at gå ned og købe en bog, de ikke vil have. Og derfor er det her en afstemning, der viser hvad der appellerer til folk, og det er da ikke uvæsentligt. Det er ikke en facitliste eller en ny kanon. Det kan meget vel være, at nogle litterater vil komme frem til en anden liste, og det er de velkommen til. Det kan også meget være, at man om fem år vil komme frem til en hel anden bog, faktisk er det vel nærmest det mest sandsynlige.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Kommentarer

Jens Linde
13-01-2009 kl. 11:24

For mig ligger der allerede en vurdering af romanerne i det faktum, at jeg ikke har læst alle kandidaterne - mange af dem har ingen appel haft til mig; jeg har oplevet dem som kedelige eller har aldrig hørt om dem. Flere af dem har jeg forsøgt at komme i gang med, men smidt fra mig igen med uforrettet sag. En del har jeg med begejstring slugt - og de findes primært på aftemmingens top ti. Så min stemme er ikke gået til, hvad jeg vurderer som de sidste 25 års danske roman, for hvilke kriterier skulle jeg dog vurdere det ud fra? Det ville variere fra værk til værk. Min stemme er gået til den roman, som har påvirket mig dybest rent følesesmæssigt, og som jeg mest har nydt at læse - altså en fuldstændig subjektiv oplevelsesmotiveret stemme. En afstemning af denne type kan man vel ikke forvente genererer mere end det?

Lars Bukdahl
16-12-2008 kl. 14:01

Min blog er at finde på www.weekendavisen.dk KH

Jules Le Man
16-12-2008 kl. 12:54

Hvis man ikke har læst alle de "nominerede" romaner, kan man selvfølgelig ikke udtale sig om, hvilken af dem, der er bedst. Man kan sgu da ikke hævde, at Carsten Jensen er bedst og dermed bedre end Guldager, hvis man ikke har læst dem begge. Resultatet af aftstemningen kommer derfor ikke til at afspejle, hvilken bog, der er bedst, men derimod hvilke, der har haft flest læsere. Og det kan man i forvejen se på bestseller-listerne.

Lene Rikke Bresson
16-12-2008 kl. 00:00

Jeg er fuldstændig enig med Katrine Marie Guldager. Undervejs med mit forfatterskab har jeg oplevet læsernes spørgsmål/kritik som begavede og underfundige. I nogle tilfælde har spørgmålene ændret mit næste manuskript. Jeg er tilhænger af en litteratur, der er tør være i dialog med sine læsere. Det kunne være Lars Bukdahl skulle åbne sine anmeldelser via en blog og komme i dialog med både forfatter og læsere. Men tør han det?

Skriv en kommentar


Katrine Marie Guldager
Foto: Mik Eskestad

Blå bog: Katrine Marie Guldager
  • Født 1966.
  • Elev på forfatterskolen 1992-1994.
  • Debuterede med digtsamlingen "Dagene skifter hænder" i 1994.
  • Har skrevet en lang række børnebøger, digt- og novellesamlinger og romaner, blandt andre "Styrt", "Ankomst, Husumgade", "København", "Kilimanjaro", "Lysgrænsen - en psykoanalyse" og senest romanen "En plads i historien".
  • Modtog Det Danske Akademis Debutantpris i 1996, Kritikerprisen i 2005 og derudover flere legater og priser.
Artikler
16-12-2008
Forfatter: Kritiker skader litteraturen
Interview: Katrine Marie Guldager synes, det er kritisabelt, at kritikeren Lars Bukdahl har fået årets formidlerpris af Kunstrådet. Han nedgør og håner forfattere som led i sit eget show.

03-12-2008
Forfatter: Bukdahl er litteraturkritikkens Lomborg!
Jeg har altid haft det meget dobbelt med Lars Bukdahl. Han kunne være så god, hvis han gad at slappe af og skrive normalt. Men på mange måder synes jeg, at han er endt som en slags litteraturkritikkens Lomborg. En mand, der er blevet berømt på at gå i modtakt og ved at støje.

29-11-2008
Bestsellerbøger er noget bræk
Kritikeren Lars Bukdahl er heftig modstander af Morgenavisen Jyllands-Postens afstemning om vor tids danske roman, som han kalder latterlig og meningsløs.
Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner