Vi skal give folk det, de vil have - og lidt til

Bibliotekschefen i Ballerup, Tine Vind, vil stimulere folks læselyst med femikrimier i håbet om, at det kan åbne for lysten til at læse det smalle.

Af JESPER STEIN LARSEN
Publiceret 11-01-2009

Man får ikke megen succes med at stoppe en digtsamling ned i halsen på folk, når de kommer for at låne den nyeste femikrimi af Sara Blædel eller Elsebeth Egholm, men man kan prøve. Bibliotekschef i Ballerup, Tine Vind, som sidder i juryen for "Vor tids danske roman", fortæller om balancen mellem at skaffe det folkelige efterspurgte og den kulturpolitiske forpligtelse til at formidle det smalle.

Hvad har din rolle i juryen været?

»Jeg er bibliotekernes stemme i projektet, og vores rolle er at vægte formidlingen. Biblioteket skal ikke bare være en boghandel. Vi skal informere og kuratere samlingerne, så lånerne bliver inspirerede. Det er en balancegang mellem, at vi skal præsentere den litteratur, som folk har lyst til at læse, men også den litteratur, som de ikke kendte, men som de får lyst til i mødet med os.«

Hvordan gør i det?

»Det gør vi ved at sætte fokus på bøger, der ikke kan klare sig selv, lave udstillinger, arrangementer og anbefale dem.«

Hvor placerer det dig i diskussionen om kvalitetslitteratur kontra bestsellerbøger?

»Det er en interessant diskussion, men for mig handler den umiddelbart om noget andet end litterær kvalitet. Der er nogle interesser i spil fra forlag og fra forfatterforeninger, som handler om, at vi skal sørge for den litteratur, som ikke kan klare sig selv. Jeg mener, at vores rolle er, at finde alle typer af bøger til folk. Vi bliver kritiseret for at dræbe læselysten, fordi vi ikke vil lave støtteopkøb af bøger, som lånerne ikke vil læse, men man får ikke folk til at læse flere digtsamlinger, blot ved at vi køber flere digtsamlinger. Der skal ske en formidling af dem, hvis det skal rykke noget.«

Men hvordan får man så folk til at læse kvalitetslitteratur?

»Vi har aldrig haft et så heftigt træk på krimi og spænding, som vi har for tiden. Og det kan da godt være, at nogle litterater har et ønske om, at folk skulle læse noget andet, men sådan er virkeligheden ikke. Nu er der nogle, der tager chancen med Inger Christensen, som vi selvfølgelig udstiller og gør opmærksom på i forbindelse med hendes død, og så prøver de måske at se, om det er noget for dem, men Inger Christensen bliver jo ikke mainstream og lettilgængelig, fordi hun dør. Om tre måneder står hun igen på hylderne som før.«

Dine egne valg til vor tids danske roman er præget af mainstream. Her er hverken Per Højholt, Merete Pryds Helle eller Claus Beck-Nielsen. Hvorfor?

»Fordi jeg har valgt det, som jeg repræsenterer. Og det er ikke Højholts "Auricula" eller en smal bog af Merete Pryds Helle, der efterspørges. Men vi gør da noget for at få dem læst. Vi havde et projekt i 2004, hvor vi satte fokus på en række kvalitetsforfattere ved udstillinger og ved arrangementer, og der havde vi Merete Pryds Helle og Erling Jepsen ude til nogle gode arrangementer, hvor der næsten ingen mennesker kom. Det var et stort læseprojekt for voksne med det formål at sætte fokus på den smalle litteratur, som vi gav en del markedsføring. Dengang var Erling Jepsen ikke brudt igennem, for hans bøger var ikke filmatiseret, men nu skal vi have ham herud til foråret, og der bliver fulde huse, for nu er han kendt. Skal man begræde det? Det er jo vilkårene.«

Hvad lærte I af projektet?

»Vi fik et lidt større udlån af de smalle forfatters bøger, så noget nyttede det. Vi ville sætte fokus på læseglæden. Folk skulle aktivt gå ind og lægge smileys i bøgerne. Og vi interviewede lånerne, men de ville faktisk ikke være med til at dele deres læseoplevelser, de ville være anonyme om den, for den var personlig og privat for dem.

Det var vi dybt forbløffede over. I dag kan man se på facebook og "Vor tids danske roman", at folk gerne vil give deres mening til kende på nettet. Det er den nye formidlingsform.«

Hvem er det, der låner bøgerne?

»Der er kvinderne, der læser romaner. Carsten Jensen er en af de få, der appellerer til begge køn med "Vi, de druknede". Det gælder også Ib Michael på grund af det selvbiografiske, som mange mænd identificerer sig med.«

Hvordan ser det ud med de andre bøger i top 10?

»Ramsland er for begge køn på grund af slægtsromanen, mens Jungersen er en kvinderoman, det er Alt for Damerne-segmentet, den handler om kvinder, og det er kvinder, der låner den, det samme gælder Jette Kaarsbøl og Anne Marie Løn, mens Peter Høeg egentlig var en kvindeforfatter, som i dag appellerer til begge køn med sin store succes. Mænd spørger efter Smilla. Smærup er faktisk mest kvinder, mens Leif Davidsen og Sara Blædel efterspørges af begge køn.«

Det er jo bestsellerbøger alle sammen, og det er dem I køber suverænt flest af. Er det ikke en forkert satsning?

»Vi hedder folkebiblioteker. Vi skal sørge for, at vores borgere også kan få det, de gerne vil læse, at de kan genkende sig selv. Når der er en bred krimi-interesse, kan man vælge at understøtte den læseglæde. Det kan godt være, der er et ønske fra forlag og forfattere om, at vi købte mere af det smalle, men det nytter ikke noget, hvis det står stille på hylderne, selv om vi laver arrangementer og udstillinger med det, det har ikke den store værdi på kort sigt. Der er det vigtigt, at folk bevarer læseglæden og også får det, de har lyst til.«

Men hvorfor køber I hundredvis af lette bestsellere som Sara Blædel og Elsebeth Egholm og to eksemplarer af fremragende prosaister som Dorte Nors, Sidsel Falsig eller Lone Hørslev? Er I ikke medskyldige i, at den gode litteratur bliver overset?

»Hvorfor skriver I så meget om Hanne Vibeke Holst? Den smalle litteratur bliver måske dækket på litteraturens præmisser i medierne, men Hanne Vibeke Holst er i en helt anden liga opmærksomhedsmæssigt. Hun bliver dækket som debattør, som feminist, som forfatteren til en tv-serie, som kvinde, som alt muligt, og da hendes mor døde, var der også kæmpeinterview med hende om det. Det er noget helt andet end en nok så glimrende smal forfatter. Vi er da præget af mediernes profilering. Og når folk så kommer her, kan det ikke nytte, at vi har købt 100 eksemplarer af en bog, de ikke vil låne, og fem af en, alle vil have. Det er ikke vores rolle.«

Men er det så efterspørgslen, der bestemmer alt?

»Nej, det er det ikke. Vi er ikke til for at mætte efterspørgslen efter Hanne Vibeke Holst eller Sara Blædel eller Dan Brown. Det kan vi ikke, og det er ikke vores opgave.«

Men skal I ikke sørge for at folk får læst den bedste litteratur?

»Vi prøver at stille bøger frem, som ikke kan klare sig selv. Vi stiller ikke Sara Blædel og Hanne Vibeke Holst frem, for det er der ingen grund til. Dem finder lånerne selv. Så er det måske "Vera Winkelvir" af Kirsten Hammann eller noget af Bent Vinn Nielsen, vi prøver at få folk til at læse. Vi ser det som en forpligtelse at få den smalle litteratur frem på denne måde. Vi kunne fylde biblioteket fem gange til arrangementer med Leif Davidsen, men det gør vi ikke. Han kommer også, men vi satser også på andre ting, som ikke giver et stort publikum. Det er en kulturpolitisk forpligtelse at præsentere de smalle forfattere, for hvor skulle læserne ellers møde dem. Og det gør vi. Den smalle litteratur er her, den bliver bare ikke lånt ret meget ud. Vi køber det hele, men ikke i så mange eksemplarer.«

Hvordan har udviklingen været i udlånet af de populære bøger?

»Definitionen på, hvad en god bog er, har flyttet sig. I gamle dage havde vi et begreb, der hed triviallitteratur, det taler man aldrig om mere.«

Siger du dermed, at noget af det, der ligger på top 10, er triviallitteratur?

»Ja, det er det da klart. Og det kan godt være et problem, at fornemmelsen for litterær kvalitet er dalet, men det er jo heller ikke så mange år siden, at Willy Breinholst var den mest solgte danske forfatter. Det havde vi ikke på bibliotekerne.«

Men køber I ikke i højere grad d

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Skriv en kommentar


Tine Vind
Tine Vind. Bibliotekschef i Ballerup og med i juryen i konkurrencen om Vor tids bedste roman.
Foto: Stine Larsen

Tine Vind
  • Født 1961. Bibliotekschef for Ballerup Bibliotekerne.
  • Uddannet bibliotekar og cand.phil. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og MMD fra Copenhagen Business School, København.
  • Har været lektor ved Danmarks Biblioteksskole og har anmeldt især faglitteratur i biblioteksfaglige sammenhænge.
  • Ud over at have en bred interesse for "den gode fortælling" er Tine Vind aktiv som korsanger i Kammerkoret Carmina.
Fem udvalgte
Fem romaner fra de seneste 25 år udvalgt af Tine Vind:

Jakob Ejersbo: "Nordkraft" (2002)

»Herlig tempofyldt fortælling hvor dialog og persongalleri skildres med sproglig veloplagthed uden popsmart leflen. Rå saftighed fra først til sidst.«

Erling Jepsen: "Kunsten at græde i kor" (2002)

»Det delvist selvbiografiske tilbageblik på en dysfunktionel incestramt sønderjysk familie anskuet gennem den troskyldige 11-årige Allans øjne, rummer en blanding af tragedie og humor på højt plan, hvor man som læser håber, at der er mere fiktion end erindring.«

Camilla Christensen: "Jorden under Høje Gladsaxe" (2002)

»Nødvendig læsning, hvis man som jeg er opvokset i Høje Gladsaxe, hvor beskrivelser af hovedpersonerne Arthur og Gunhild og ikke mindst af lokalområdet dissekeres med kærlig ubarmhjertighed.«

Peer Hultberg: "Requiem" (1985)

»Ikke særlig tilgængelig, men betagende værk på over 600 sider fordelt på 537 små enkeltstående strømmende fortællinger, der kræver at man lægger forventningen om en samlet helhed fra sig. Stilistisk banebrydende og for den absolut tålmodige læser.«

Henrik Bjelke: "Togplan for Otto" (1990)

»En anderledes slægtsroman gennem tre generationer i en skarptskåret form om opbrud og opløsning på det store og det lille plan. En dannelsesrejse i særklasse.«

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner