På rejse mod nye historier

Kommentar: Afstemningen om "Vor tids danske roman" har ikke alene handlet om at kåre vindere, men også om at sætte litterære værdier til diskussion. Og hvis den derudover har givet mod på at læse hidtil ukendt litteratur, har alle vundet.

Af Jakob Levinsen Litteraturredaktør
Publiceret 18-01-2009

Der er symbolværdi i, at begge førstepladsforfatterne i afstemningen om "Vor tids danske roman" er bortrejst i disse dage.

Såvel juryfavoritten, Ib Michaels "Vanillepigen", som læserfavoritten, Carsten Jensens "Vi, de druknede", er to af de sidste femogtyve års centrale romaner, hvad angår forholdet mellem danskerne og den store verden udenfor. Og i begge forfatterskaber er opdagelsesrejsen, både den ydre og den indre, kommet til at stå som noget helt afgørende.

Desuden er "Vanillepigen" en af prototyperne på den sammenblanding af fiktion og selvbiografi, som navnlig i dette årti er kommet til at spille en nøglerolle i dansk litteratur. "Vi, de druknede" er til gengæld én af murstensfortællingerne om et traditionelt, dansk provinssamfunds storhed og fald, i dette tilfælde fiskerbyen Marstal.

Opløbet i såvel jury- som læserafstemningen er derudover blevet nøjagtig så strittende i alle retninger - hjemstavnsromaner, udrejsehistorier, kultursammenstød, fantastik, realisme - som man kunne forestille sig. For ikke at sige håbe på.

En grundtanke bag afstemningen har nemlig været at sætte til diskussion, hvad litterær kvalitet og litterære vurderingskriterier kan være. Man kan hen ad vejen sikkert nok opnå en vis grad af konsensus, men hvad man oplever som godt eller det modsatte, kan og må aldrig være dikteret på forhånd.

Det fremgår også af forskellene mellem jury- og læserresultaterne. Selv om der er nogen grad af sammenfald, er det også påfaldende, at hvor bøger med hovedvægten på sprog og formelle eksperimenter har spillet en vis rolle i juryens overvejelser og individuelle stemmeafgivninger, er de tilsyneladende så godt som fraværende i læsernes prioriteringer.

Den anden markante forskel i de to afstemninger har, som også de to vinderværker viser, at gøre med det historiske perspektiv. Langt de fleste af læserfavoritterne er hentet fra dette årti, altså afstemningsperiodens sidste tredjedel, hvor juryens liste fordeler sig væsentligt bredere.

Det kan der være flere forklaringer på, og ikke kun, som dirigenten Wilhelm Furtwängler engang skal have sagt, at i det lange løb har publikum altid ret. Bøger får kortere og kortere levetid i boghandlerne, de færre og færre biblioteker køber (og opbevarer) færre og færre bøger, og i undervisningssystemet synes overblik og klassikerlæsning - også bare af moderne klassikere - heller ikke at stå i høj kurs.

Derfor har det glædelige ved afstemningens forløb ikke alene været, at så mange har stemt; nok så positivt er det, at henved en tredjedel af de stemmende desuden har begrundet deres egne valg, kommenteret andres og drøftet hele projektet. En stor tak herfra til alle, der har stemt, debatteret og på anden måde bidraget til at skabe opmærksomhed om afstemningen.

Det var heller ikke tilfældigt, at vi satte afstemningen i gang samme år som den hidtil mest berømte litteraturkritiker i avisens historie, Jens Kruuse, ville være fyldt 100 år. Han stod, også målt med vore dages alen, for en kritisk tilgang til litteraturen, der i lige høj grad var båret af elementær begejstring, udogmatisk indlevelsesevne, faglig indsigt og vilje til formidling.

For begejstring er ikke ensbetydende med, at alt er lige godt. Eller at det, der er anderledes, ikke er det.

Hvis det var tilfældet, havde der jo ikke været grund til at have nogen afstemning. Eller kritik og debat til daglig i det hele taget.

Snarere er det et spørgsmål om, ud over at have sine favoritter, også at turde stævne ud blandt anden litteratur, end den man kender i forvejen. Hvis afstemningen ved siden af at være leg og diskussionsoplæg har haft til følge, at man som læser ud over at heppe på sine egne helte også - det har i hvert fald været tilfældet i juryen - har fået mod på at lære andres måske gamle og i dag oversete helte nærmere at kende, er vi allerede kommet et godt stykke videre.

Og hvem ved, måske det ligefrem går én, som det går én af Marstalboerne i første del af "Vi, de druknede". Han finder frem til en fjern sydhavsø og har ikke den ringeste lyst til at vende hjem.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Skriv en kommentar

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner