»Tilværelsen kan altid blive en smule bedre«

Mens hendes pensionerede venner spiller golf, bridge og rider på heste, holder Marie Starklint døende mennesker i hånden og samler penge ind til nødlidende, taler med byens narkomaner og sælger friskfældede juletræer.

Af Steffen Stubager
Publiceret 26-12-2009

Marie Starklint bladrer i sin kalender. Hver eneste dato er fyldt: Besøg hos den 99-årige. Værestedet Perlen. Mødes med de andre vågekoner. Indkøb i Holstebro - til den 99-årige.

»Og her solgte jeg juletræer. Det var så hyggeligt,« siger den 66-årige og viser et annonceudklip om "friskfældede juletræer" fra Morsø Folkeblad.

Og så videre. Hver dag noget nyt. Som et stort puslespil, hvor hver gesjæft er en brik til hendes samlede billede.


Marie Starklint
Den 61-årige Marie Starklint byttede sit sygeplejerskearbejde ud med efterløn og et liv som frivillig hjælper på mere end fuld tid.
Foto: Casper Dalhoff

Marie Starklint bor i sit hyggelige hus på Mors på 42. år. Hendes grønne have fører ned til Limfjordens bred, mens en bakke bag huset fører op til Sygehus Thy-Mors, hvor hun har arbejdet i så mange år. Indtil hun som 61-årig byttede sit sygeplejerskearbejde ud med efterløn og et liv som frivillig hjælper på mere end fuld tid. I dag er hun pensionist og lever et anderledes liv end sine jævnaldrende venner.

»Én har en hest, som han bruger masser af tid på, og mange spiller bridge eller går på golfbanen. De spørger, om jeg ikke vil være med. Det har jeg slet ikke lyst til. Men jeg har stor tålmodighed til at sidde ved en døende som vågekone,« siger Marie Starklint, som var med til at danne Vågekonekorpset, da Ældre Sagen og Røde Kors for fem år siden spurgte beboerne på Mors, om de kunne gøre livet lettere for øens ældre.

Inspireret af JP
»Vågekonekorpset er inspireret af en artikel i Morgenavisen JyllandsPosten fra slutningen af 1980'erne om en vågekone i Hanstholm. Dengang tænkte jeg: "Det skal jeg prøve en dag". Og da muligheden pludselig bød sig, greb jeg den,« siger Marie Starklint.

Siden er korpset vokset til 18 frivillige, som hver dag står standby til at holde mennesker i hånden ved deres dødsleje, når der er brug for det. Som da en enke var syg med kræft.

»Jeg tog over, da hendes børn ikke kunne komme. Jeg sad ved hende både aften og nat. Det var en god oplevelse. Det påvirker mig og giver anledning til eftertanke. Det gør noget helt specielt ved én. Til sidst døde hun,« siger hun og fortsætter:

Døden kan være en lettelse
»Det er ikke altid sørgeligt, når et medmenneske dør. Det er ofte en lettelse, kan man sige. Så forsvinder rynkerne, og de kan blive så smukke. Pludselig ser de yngre ud. Uroen, deres hosten og rallelydene forsvinder. Den stilhed er så fin en oplevelse.«

Vågekoneopgaverne er kun en enkelt brik i Marie Starklints puslespilsagtige hverdag. Flere gange om ugen er hun besøgsven for ældre mennesker, som hun går ture med eller taler med. Der er den 99-årige Inge, som ynder at få læst avisledere op.

»Plejepersonalet må jo ikke bruge tid på at læse avis for hende, for det er spild af den professionelle tid. Hun kan godt lide, når hun får lidt ekstra opmærksomhed,« siger Marie Starklint.

Så er der sogneeftermiddagene den første torsdag i hver måned for sognets ældre, hvor hun sammen med en anden dækker bord, smører boller og laver æble- eller sveskekager og brygger kaffe til 50 gæster. Der er Beplantningsselskabet Legind Bjerge, hvor hun er medlem af bestyrelsen, og som hun sælger juletræer for.

»Det er efterhånden blevet dyrt at få skovarbejderne til at stå og sælge træer i weekenderne. Så på et bestyrelsesmøde foreslog jeg, at vi gjorde det som frivillige. På den måde bliver økonomien lidt bedre,« siger hun.

Der er Værestedet Perlen, hvor hun kommer et par gange om ugen for at tale med byens narkomaner, alkoholikere og enlige og brygger kaffe, vasker op og laver smørrebrød og skræller kartofler. Der er Skaldyrsfestivalen hvert år, hvor hun sælger fiskefrikadeller og serverer til skaldyrsmiddagen. Der er Træskibstræf, hvor hun sælger pølser og hjælper til i den store festsal. Der er hendes engagement i Kunstforeningen, hvor hun modtager gæster og tager entré. Der er Lions Club, hvor hun samler ind til nødlidende - blandt andet efter den store tsunami i 2004, men også til den årlige Tulipandag, hvor overskuddet går til byens misbrugere. Og så er der hendes bestyrelsespost i centerrådet ved plejehjemmet Støberigården, hvor hun er med til at arrangere udflugter for de ældre - som kirketure og Lucia-optog omkring jul.

Marie Starklint understreger under sin opremsen flere gange, at hun hverken praler eller dyrker selvgodheden.

»Alt dette er ikke et martyrium for mig. Det er altsammen noget, som jeg selv ønsker at gøre. At hjælpe mennesker ligger måske i mit fag og i min opdragelse. Min mand sagde altid: "At gavne og fornøje, hav stedse det for øje." Det er et citat. Men det er min natur. Jeg får stor tilfredshed ud af at gøre en forskel.«

Du gør en forskel?

»Jeg kan ikke lide det udtryk. Det er blevet så fortærsket. Jeg ville ikke have sagt det, men nu kom det alligevel. Men jeg mener, at der er behov for det. Tilværelsen kan altid blive en smule bedre,« smiler Marie Starklint.

Hun har ingen planer om at sænke farten foreløbig.

»Lige så længe jeg kan holde ud, og lige så længe jeg er rask, vil jeg fortsætte med det, som jeg er i gang med. Det giver mig stor, stor tilfredshed.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Kommentarer

Steffen vestergaard Andersen
09-03-2010 kl. 08:05

kære Marie Starklint jeh er en elev på bork havn efterskole jeg skal skive en opgave om sjæle søv og vil godt vide om du måske kunne gi mig nogen svar på hvordan man kan hjælpe folk og hvad det typisk er folk vil have hjælp til med venlig hilsen Steffen Vestergaard Andersen ps hvis du kunne svar hurtis mulig

Anne Marie Johansen
08-01-2010 kl. 10:08

Marie har jeg kun kendt i ca. 4 år. Hendes positive og medfølende indlevelsesevne er simpelthen unik. Når hun træder ind i et rum føler jeg hendes enestående positive indstilling som en smuk hvirvelvind, der uvilkårlig løfter én og giver én en indre glæde. Kan dårligt forestille mig nogen der er mere helt end Marie. Hendes uselviske, positive livsglæde, kunne mange drage lære af. Jeg er stolt og glad over at kende Marie. Hun er en ener!

Poul Erik Olsen
05-01-2010 kl. 16:50

Det vil være svært at finde nigen, der er mere helt end Marie Staklint.

Inger Iversen
02-01-2010 kl. 11:27

Marie er unik.Jeg har kendt Marie siden 1969 hvor vi arbejdede sammen som sygeplejersker på Nykøbing sygehus.Hun er stadig den samme.Er altid parat til at hjælpe, hvor hun kan se, der er brug for det.Hendes hjertevarme, nærvær og venlighed gør, at livet bliver "lidt bedre" for dem hun færdes iblandt.Derfor anbefaler jeg Marie som årets helt.

Rita Enoksen Nielsen
02-01-2010 kl. 09:50

Som medarbejder i ældreplejen i morsø kommune siden 1983, har jeg set Marie Starklint, udføre sit frivillige arbejde som besøgsven og vågekone og andet, det gør hun med stor respekt og indlevelse i deres problemer. Marie Starklint har om nogen fortjent titlen som årets helt.

Preben Mariussen
30-12-2009 kl. 21:21

Flot. Jeg stemmer på Marie Starklint

Eva Nordentoft
30-12-2009 kl. 17:00

Marie er en sjælden person, med en imponerende evne til at få sine omgivelser til at føle varme, hjertelighed og nærvær. Marie gør tilværelsen meget bedre. Med dyb taknemlighed over for Marie vil jeg ønske, at hun bliver valgt.

Preben Mariussen
30-12-2009 kl. 11:31

Flot. Jeg stemmer på Marie Starklint

Poul Poulsen
29-12-2009 kl. 19:50

Jeg vil gerne stemme på Marie Starklint,som frivillig på cafe Perlen har jeg den store fornøgelse at arbejde med Marie,det er bare så dejligt,for man går aldrig forgæves hvis der er en ting som man er i tvivl om,altid parat til at træde til hvis der er noget som hun kan hjælpe med.Hun er en meget værdig modtager af titlen som åres helt.

Hanne Villadsen
29-12-2009 kl. 14:14

Jeg har oplevet Marie som sygeplejeske på Nykøbing M.sygehus,hvor hun var utrolig,der var ro omkring hende, oplever hende nu som pensioneret,fare rundt på cykel for at hjælpe alle vegne,der må man sige ligger et godt hjerte bag.

Silje Starklint
28-12-2009 kl. 10:12

Marie har et utroligt stort og rummeligt hjerte. Er altid på de svages side og vil gå utrolig langt for at hjælpe. Både dem hun kender og mennesker, der er ukendte for hende, men som hun kan se ikke har ressourcerne selv. Livet vil være fattigt for Marie, hvis ikke hun kan dele ud af al sit menneskelige overskud

Skriv en kommentar

Blå bog
Marie Starklint, 66 år.

Pensioneret sygeplejerske, frivillig i flere foretagender.

Enke, har to voksne sønner.

Citat fra indstillingen:
»Marie har hele sit liv været dedikeret til at hjælpe andre. Hun er med sin store faglige baggrund og fantastiske menneskelige indsigt et meget stort menneske, der uselvisk, stille og roligt udøver sin gerning på mangfoldig vis.« Lene Kibsgaard, Nykøbing Mors.
Hvad er en helt for dig?
»Umiddelbart sætter jeg helteudtrykket i forbindelse med krige. Men helte er også de, som udfører en heltemodig gerning og sætter sig ud over alle grænser.«
Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner