Sorgen skal hjælpe andre

Dorte Gabrielsen mistede sin søn, da han var et halvt år gammel. Hun har brugt den traumatiske oplevelse til at hjælpe andre med at bearbejde sorg. Derfor er hun blandt de nominerede til Årets  Helt 2011.

Af SOFIE STOKHOLM
Publiceret 14-12-2011

De ni måneder skulle være fyldt med lykke og forventningsfuld glæde. Men noget var galt. I takt med at Dorte Gabrielsen voksede sig stor og frodig, mærkede hun sin egen uro tage til. I forvejen havde hun en datter og vidste, hvordan en vellykket graviditet føltes.

Da Rasmus blev født en sommerdag i 1989, blev Dorte Gabrielsen bekræftet i sine bange anelser. Noget føltes helt forkert. En børnelæge fandt kort efter ud af, at Rasmus havde Downs syndrom og af den grund et dårligt hjerte.


Dorte Gabrielsen
I 1989 fik Dorte Gabrielsen bekræftet sine bange anelser. Noget ved hendes nyfødte Rasmus føltes helt forkert. En børnelæge fandt kort efter ud af, at Rasmus havde Downs syndrom og af den grund et dårligt hjerte. Et halvt år senere døde Rasmus.
Foto: Gregers Tycho

På trods af deres fælles, seje kamp døde Rasmus kun et halvt år senere.

»Når man mister sit barn, kan man næsten ikke få vejret. Rasmus og jeg kæmpede sammen, men han blev begravet den dag, han skulle have været opereret,« siger den 48-årige Dorte Gabrielsen om den dag, hun måtte sige farvel til sin søn. Hendes rolige, men insisterende øjne lægger ekstra kraft bag ordene.

Arbejdede sig ud af sorgen
Kort tid efter deltog Dorte Gabrielsen i Hjerteforeningens Børneklub for familier med hjertesyge børn og unge. Her fik hun og hendes datter sorghjælp, og de tog på weekender med andre ligesindede. Det gik hurtigt op for hende, hvor stor en hjælp det var at tale med de andre. Sammen med sin datter forstod hun pludselig, at de ikke reagerede unormalt på tabet. At andre gennemgik det samme som dem. Det fik hende til at kaste sig over at hjælpe andre i sorg. I begyndelsen arbejdede hun i Hjerteforeningens Børneklub, og senere har hun i syv år arbejdet i en forening for børn med sorg.

Også Landsforeningen LEV har haft gavn af Dorte Gabrielsen, som nu er konsulent i Livline i Sorgen, der er en frivillig forening i Humlebæk. Det er en gratis, akut hjælpetjeneste til børnefamilier, der mister en mor, far eller søskende. Foreningen er en frivillig organisation, der lever af donationer fra fonde og legater.

»Rasmus er katalysator for alt det frivillige arbejde, jeg laver. For ingen forstår bedre, hvordan det er at miste et nært familiemedlem, end dem, der har oplevet det på egen krop,« siger Dorte Gabrielsen roligt og holder en lang pause, før hun fortsætter. Mens hun rører rundt i sin kaffekop, fortæller hun om de mange forskellige steder, hvor hun har lavet frivilligt, socialt arbejde.

Pensionist med overskud
Hun er uddannet pædagog, men måtte uheldigvis gå på førtidspension som 41-årig, fordi hun døjer med slidgigt, en dårlig hofte og har haft flere diskusprolapser i ryggen. I løbet af en dag skal hun ligge meget ned. Men det stopper hende ikke fra at fortsætte med at bruge tid og energi på at hjælpe andre. Det har altid været naturligt for livlinekonsulenten at tage sig af andre. Som barn voksede hun op med to plejebørn i hjemmet ud over sine egne søskende. Det har lært hende, at man også bør tage sig af dem, der har det svært. I dag har hun selv en plejedatter og håber, at det giver samme indsigt til hendes nu to døtre.

»Når man kommer ud fra hospitalet efter at have mistet et nært familiemedlem, er der ikke meget hjælp at hente. Man kan føle sig meget alene,« siger hun.

Ifølge Dorte Gabrielsen mister mellem 3.000-4.000 børn i Danmark årligt en mor, far eller søskende. Livline i Sorgen har kun eksisteret i halvandet år, men Dorte Gabrielsen har allerede hjulpet flere familier på vej ved at tænke i kreative løsninger.

Hun oplever, at hun har en evne til at skabe kontakt med de ofte indelukkede børn. Mange af dem har svært ved at tale om deres følelser. I de situationer hjælper det tit at fortælle, at hun selv har mistet en søn. Så bliver børnene klar over, at hun ved, hvad hun taler om.

»De får respekt, når jeg fortæller dem min egen historie. Hvis man har mistet sin far, hjælper det ikke, når nogen i skolen siger, at de godt kender følelsen, fordi de har mistet et marsvin,« siger livlinekonsulenten.

Når et barneansigt lyser op
Det varmer hende særligt om hjertet at fortælle om en situation, hvor en asiatisk mor henvendte sig, da hendes mand døde. Da Dorte Gabrielsen tog hjem til familien, ville sønnen ikke tale om sit tab i begyndelsen. Han stolede ikke på voksne, fordi faderen havde forladt ham. Huset var ét stort rod, og familiens hund var ude af kontrol.

Men på en køretur fik Dorte Gabrielsen knyttet den første spinkle kontakt til drengen. Det gav hende indblik i, hvor meget han holdt af sin hund. Den var nemlig en gave fra hans far.

Dorte Gabrielsen tog derfor kontakt til en hundetræner, som gik med til at hjælpe drengen med et træningsforløb. På den måde kunne han beholde sin elskede hund. Ugen efter ringede han af sig selv til Dorte Gabrielsen og bad hende om råd til nogle af sine bekymringer.

»Det gør mig varm indeni, når jeg får et barneansigt til at lyse op. Når jeg når helt ind til et barn, er det hele arbejdet værd,« siger Dorte Gabrielsen.


Nomineret til Årets Helt 2011
Dorte Gabrielsen bruger sin egen sorg til at hjælpe andre via sit engagement i en række foreninger.
Foto: Gregers Tycho

Copyright: Jyllands-Posten

Kommentarer

Charlotte Bjørn Bjørnsholt
10-01-2012 kl. 09:31

Det er bare så godt, det Dorte Gabrielsen gør.

Runa von Huth
04-01-2012 kl. 21:52

Det er oplagt, at Dorte skal modtage anerkendelse, som Årets Helt 2011. Hun har allerede gjort MEGET stor forskel for rigtig mange mennesker i sorg og vil også gøre det i fremtiden!

Karsten Poulsen
04-01-2012 kl. 16:26

Kan kun stemme på dig DU ER BARE SÅ SEJ HÅBER VI SES DEN 28

klaus Gabrielsen (x-mand)
03-01-2012 kl. 20:45

Hvis der er en der fortjener denne meget flotte anerkendelse, så er det bestemt Dorte. Dorte har altid haft et stort hjerte for de svage og de sårbare børn. Dorte bruger utrolig meget frivillig tid på at hjælpe andre, der bliver ramt af det værste - dem der mister en af deres nærmeste. Jeg kan huske, at Dorte fortalte mig om den gang hun mistede sin søn, at det føltes som hun gik med en meget stor og tung sten i hjertet, men at denne sten stille og roligt blev slebet til, og at den i dag er den flotteste og dyrbareste diamant. Dorte er med til at skabe diamanter i hjertet på de personer hun hjælper.

carina
03-01-2012 kl. 20:01

selvfølgelig fortjener du det Dorthe,du har altid været sej og vil gerne støtte andre :)

Bjarne Jappe
03-01-2012 kl. 09:28

Dorthe blev ramt af det værst tænkelige, som kan ramme forældre. Når man først har mistet, bliver trangen til at hjælpe andre som et kald. Næstekærlighed er omsorg for andre mennesker og det at føle sig ansvarlig for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt. Næstekærligheden er et eksempel på en aktiv, udadvendt kærlighed. Dorthe har et hjerte af iver for at hjælpe andre. Uanset om Dorthe bliver årets helt eller ej, vil det ikke ændre på at Dorthe altid vil ha hjertet der hvor andre har brug for et.

Selina Sander
26-12-2011 kl. 22:27

Uanset om du bliver årets helt eller ej, vil du altid være min helt... Tak fordi du er dig! Ved at Felicia ville at syntes at du var fantastisk!

susanne langkilde
23-12-2011 kl. 23:35

Været på højskole i 8 dage med Dorthe. Blev så glad da jeg så hun var nomineret. Ja selvfølgelig er det den pris Dorthe skal ha. Jeg har egentlig aldrig tænkt folk skulle have noget for at være menneskelige men hun gør virkelig en forskel for de mennesker hun møder/hjælper. Det er Dorthes pokal ,den der.

Inge T. Qvist
23-12-2011 kl. 11:23

Hvis du har prøvet at miste en af dine specielt et barn, ved du hvilken ubeskrivelige smerte du lammes med. Du ved også hvor svært det kan være at rumme andres sorg på trods af din dybe medfølelse, da du hver gang bliver mindet på din egen smerte. Dorte er derfor i mine øjne en modig, stærk og smuk sjæl og fortjener i høj grad at blive kåret som årets helt.

Malene Berendt Bornebusch
22-12-2011 kl. 21:00

Jeg er kommet i dit hjem som barn og jeg huske tydeligt billederne på trappen af din smukke søn Rasmus ;)! Jeg mindes mit venskab med din store datter med glæde i øjnene. Hjemmebagte boller, the og et hus fyldt med kærlighed og omsorg for andre. Flot stykke arbejde du laver. Selvfølgelig skal du have min stemme.

Per Roager
20-12-2011 kl. 22:03

Først gang jeg mødte Dorte var det krystal klart for mig ... hun har et hjerte af guld. Det drejer sig aldrig om Dorte, og hvordan hun har det og hvad hun gør... men netop hvad hun kan gøre for andre. En sjældenhed i samfundet, som vi alle bør værne om med alt hvad vi kan - Denne nominering er for mig til en person som gør en oprigtig forskel uden tanke på sig selv. TAK Dorte for dit fantastisk bidrag og må du blive belønnet med denne titel på vegne af alle de familier og mennesker du har rørt og bidraget til.

Else Thaudal
20-12-2011 kl. 14:02

Jeg vil gerne støtte Dorte, som er en sjælden ildsjæl.

Margit Guldborg
19-12-2011 kl. 13:59

Der er vel intet mere positivt i verden end mennesker, som vederlagsfrit og af hjertet hjælper deres medmennesker. Og ved at læse årets nomineringer bliver man varm indeni. Samtlige kandidaters gerninger har gjort et vældig stort indtryk på mig. Jeg kender ingen af kandidaterne personligt, men alligevel vælger jeg at støtte nomineringen af Dorte Gabrielsen, da jeg finder hendes arbejde særligt beundringsværdigt, ikke mindst set i lyset af, at hun trodser sin skæbne og bruger sin egen sorg på en positiv måde til gavn for andre i samme situation. Jeg er desuden overbevist om, at netop Dortes mulighed for kontakt til børn i sorg i mange tilfælde er en bedre hjælp til børnene end mange professionelle behandleres, hvilket i høj grad illustreres af eksemplet med den lille dreng og hans hund.

Anni Schmidt
16-12-2011 kl. 03:19

Dorte er en fantastisk pige, hun har en særlig evne til at indleve sig i andres menneskers både sorger og glæder. Hun er en ILDSJÆL. Hun er en ENER og sparer aldrig sig selv hvis hun kan gøre en forskel for nogen. Jeg er en af Dortes plejesøskende og vi følges stadig ad, ja faktisk bor vi bare to huse fra hinanden og betragter hinanden som søskende, vi dropper ind hos hinanden dagligt og vores børn betragter hinanden som kusiner. Dorte er min helt :-)

Lenette Christensen
15-12-2011 kl. 07:03

Jeg vil også støtte Dorte med hendes normering. Mødte hende på Samsø højskole i sommers - hun er en Pippi, et fantasisk mennesker som spreder glæde omkring hende. Er åbnet, ærlig og en livsglad pige at være sammen med. Jeg er glad for at have mødt dig, ønsker dig held og lykke fremover til dig og dine døtre.

Birgitte Andersen
14-12-2011 kl. 21:02

Jeg vil gerne støtte nomineringen af Dorte. Vi har mødt hinanden på samsø højskole i sommer og hun er et fantastiksk menneske, der åbent og ærligt berører de mennesker hun er sammen med. En ære at have mødt dig og tilbragt en uge i dit selskab.

Laura Gabrielsen
14-12-2011 kl. 19:23

Min mor er bare så fantastisk, sympatisk, hjælpsom og har en hel del af omsorg. Som hun spreder ud til alle familier der har brug for det. Hun står altid klar til at hjæpe en familie, som er i nød. Er så stolt af at have dig som mor, du hjælper SÅ mange mennesker, og de er allesammen taknemelige for din hjælp. Du fortjener i den grad at vinde prisen, og kunne kalde årets helt. For du har ikke kun redet et menneske, du har redet mange, og det bliver du ved med.

Skriv en kommentar

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner