Kommentarer til romanerne

Følg debatten om de 100 nominerede romaner.

Læs de indkomne kommentarer og deltag selv i debatten.

Du skal opgive en gyldig email-adresse og verificere dine kommentarer, før de bringes på siden.

 

Jesper kommenterede Alfabethuset

Bryder mig ikke om hans måde hele tiden at skifte fortællestil, som fra jeg fortæller til alvidende forfatter midt i en beretning. Det irriterer mig at der tilsyneladende ikke er nogen plan bag hvornår personerne bliver kaldt ved deres navn, og hvornår de bliver kaldt ved deres udsende (koparret etc) Og frem for alt er det en lorte slutning - er man til happy endings bliver man skuffet - også selvom det ku være værre!

06-03-2011 kl. 01:38
Martin Smith kommenterede Alfabethuset

Alfabethuset bliver bare ved med at dukke op i mine tanker, selvom det er over et år siden jeg læste den. Købte den efter at have læst syv sider som var lagt ud på jussi's website. Syv sider som foregår på toget mod alfabethuset. Sindssygt godt skruet sammen. Mine allerstørste anbefalinger!!!!

07-02-2011 kl. 22:21
Vickie kommenterede Alfabethuset

Desuden kan nævnes et andet værk af samme forfatter: Flaskepost fra P... Dét er godt nok også en af de bedre. Og jeg som hentede bøgerne ned som podcasts i mangel af bedre. Man bliver klogere og klogere. Jussi er så absolut trådt ind på min scene med yndlingsforfattere.

04-01-2011 kl. 00:17
Mathilde Louise Brejner kommenterede Nordkraft

Kære Jakob Ejersbo, Ja, du kommer jo ikke til at se det hér, men alligevel... Hold kæft, du har skrevet en god bog, tak, min ven, som jeg aldrig kommer til at kende. Du forstår, beskriver og respekterer de mennesker, som ellers lever i konflikt med normerne, så de bliver til hele mennesker, som jeg tror, at de fleste kan - om ikke relatere til, så forstå. Tak!

26-02-2010 kl. 13:24
susanne jørgensen kommenterede Fortælleren blev senere sig selv

fantastisk underfundigt sprudlende formuleret depressionerne og f.p.jacs følsomme sind gør at "fortælleren blev senere sig selv" er en hyldest til livet. 12.4.2oo9.

13-04-2009 kl. 13:15
anette kommenterede Alfabethuset

Helt utrolig spændende skæbneforløb fra første til sidste side. Om styrke, overlevelse, opgør med fortiden og et ukueligt venskab. Blev interesseret i Jussi efter at have læst Kvinden i buret og fasanjægerne, lad heller ikke denne læseoplevelse gå fra jer. Bare han skriver mere...

05-03-2009 kl. 21:23
Mads Sterup kommenterede Kunsten at græde i kor

Go roman af Erling Jepsen. Meget god skildring af ordsproget; Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Her tænker jeg selvfølgelig på, hvordan den kun 11 årige Allan lærer at klare sig selv, på trods af hans meget unge alder. Derudover er det en ufattelig flot skrevet roman, man dårligt kan slippe når man først er gået i gang. Jeg synes det bog her er så fantastisk god og dramatisk på samme tid. Sørgelig fortælling, men en god portion humor, der virkelig kan løfte tabuet omkring dette så omtalte emne; Incest. Stor ros til forfatteren

29-01-2009 kl. 15:58
Karen Hansen kommenterede Jadekatten

Susannes medrivende sprog og underfundige humor er uden lige. Man kan ikke undgå at leve sig direkte ind i fortællingen. Det er svært at sammenligne Suzanne Brøgger med nogen anden forfatter. Hun er sig selv, og det er så befriende ved hendes bøger.

17-01-2009 kl. 16:53
Yvonne Bleis Hansted kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

Enestående - sprogligt og fortællende....

14-01-2009 kl. 13:00
Lars Jensen kommenterede Nordkraft

En trilogi der overgår alt jeg tidligere har læst. 3 forskellige fortælling som binder miljø og personer sammen. Sproget er fantastisk, fortællemåden ændre sig i takt med historien, har læst den 2 gange, bliver kun bedre, elsker indblikket i Tildes tanker i sidste del. Bogen er ligeså god som filmen er elendig, filmen smadre fuldstændig bogens fortællemåde og er lavet uden den kærlighed til miljø og personer som bogen har. Elsker og genkender personer og miljø fra dengang, kunne ikke være skrevet smukkere.

14-01-2009 kl. 12:23
Susan Petersen kommenterede Aldrig mere fri

Jeg er lige blevet faerdig med "Aldrig mere fri". Handlingen faenger lige fra starten. Jeg har flere gange taget mig i at sidde og taenke, er det her mon virkelig sket. Jeg glaeder mig til mere fra Sara

12-01-2009 kl. 02:05
Bente Lundø kommenterede Dansen med Regitze

Martha Christensen har skrevet mange gode bøger om hverdagens små og store problemer på en rørende og også humoristisk måde, men denne må have sin plads i reolen. Den er evig aktuel.

09-01-2009 kl. 18:39
Bente Bitten Simonsen kommenterede Magtværk

God Bog!

09-01-2009 kl. 18:03
Claus Kristensen kommenterede Det første jeg tænker på

En pragtfuld supergodt skrevet bog som jeg med stor glæde læste på ganske få dage. Blev vild med Ida Jessen efter at jeg havde læst Den Der lyver og har elsket de andre ting hun har skrevet meget- så derfor synes jeg hun fortjener at modtage prisen.....

07-01-2009 kl. 22:34
Jane Langstrup kommenterede Pyromania

Spændende bog, men synes ikke at den hører til blandt de bedste fra vores land. Den efterlader ikke et mærke på ens sjæl, men formår trods alt at underholde mens man læser. Sproget er dog befriende let og fri for alle de floskler og uddybende ligegyldig sniksnak som mange danske forfattere forfalder til.

03-01-2009 kl. 17:26
Ole G. Andersen kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

Århundredets roman !

02-01-2009 kl. 08:28
Monica Tafdrup Notkin kommenterede Hengivelsen

En absolut læsværdig roman - noget surrealistisk i handlingens udspring. Men hvis man accepterer at tage springet sammen med forfatteren ind i en fremmed have, så udfolder der sig en ny og overraskende verden.

02-01-2009 kl. 02:12
Monica Tafdrup Notkin kommenterede Undtagelsen

Vinderen må være "Undtagelsen", fordi det er en undtagelse at læse en roman med en sådan psykologisk dybde. På fremragende vis skildrer Christian Jungersen komplicerede psykologiske mekanismer med en dybde, som var han en dygtig psykolog. Han går linen ud og er bliver surrealistisk. Det er bare ikke til at sige, hvornår han krydsede grænsen. De gode bliver de onde, og de onde bliver de gode. De onde er ikke kun onde, og de gode er ikke kun gode. Normalitet dækker behændigt over vanvid. Men hvornår krydsedes grænsen? En roman, man bliver klogere af at læse.

02-01-2009 kl. 02:11
Monica Tafdrup Notkin kommenterede Undtagelsen

Vinderen må være "Undtagelsen", fordi det er en undtagelse at læse en roman med en sådan psykologisk dybde. På fremragende vis skildrer Christian Jungersen komplicerede psykologiske mekanismer med en dybde, som var han en dygtig psykolog. Han går linen ud og er bliver surrealistisk. Det er bare ikke til at sige, hvornår han krydsede grænsen. De gode bliver de onde, og de onde bliver de gode. De onde er ikke kun onde, og de gode er ikke kun gode. Normalitet dækker behændigt over vanvid. Men hvornår krydsedes grænsen? En roman, man bliver klogere af at læse.

02-01-2009 kl. 01:32
Jens Olsen kommenterede Requiem

Et mesterværk skrevet af en ener, fabelagtig litteratur uden for konkurrence. Et værk, der i dén grad skiller sig ud fra mængden af middelmådige og enkelte ringe værker der ligger højere på listen.

01-01-2009 kl. 21:17
inger andreasen kommenterede Strejf af nådens vinge

Hanne Reintoft er en fremragende forfatter - hun drager os helt ind i den tidsramme hun skriver om - men ER der selv - hun er et helt ufatteligt menneske - udover at skrives så jævnt og fint, så åbner hun også tit vore øjne i sociale sammenhænge og øser gerne ud af sin viden - et menneske guderne har åndet på ------ Inger Andreasen

31-12-2008 kl. 00:15
Birthe Christensen kommenterede Dagen og vejen

Første bog i en fantastisk roman serie, som indeholder alt hvad der skal til, for at holder læseren fanget til sidste side og bog. Læs den og bliv beriget på hvordan verden var en gang - samtidig med at blive underholdt med mord, humor, skæbnefortællinger og meget, meget mere. Super godt gået af John Nehm.

30-12-2008 kl. 10:53
Lone Rasmussen kommenterede Undtagelsen

Tankevækkende, lærerig og supergodt skredvet.

30-12-2008 kl. 10:10
Christel Bach kommenterede Syv aldres galskab

Fordi Syv Aldres Galskab er et spejl på alle tiders galskab. Fordi Svend Åge Madsen med denne roman viser hvordan sandheden om verden hverken kan ses indefra eller udefra men nødvendigvis må belyses fra mindst begge sider for at optræde som mere end et forvrænget skyggebillede. ..og fordi Svend Åge Madsen er genial sublim humor i klasse A

24-12-2008 kl. 10:33
J.L. Jacobsen kommenterede Den lukkede bog

God og fængslende.

21-12-2008 kl. 16:06
Thomas K kommenterede Erik den Røde 1-2

Fantastisk historie - og med fast bund i historien. Et dejlig vikingsk og knapt sprog, så jeg har grinet af mig selv tale som den gamle: "Husk sæderne Erik"

19-12-2008 kl. 19:56
N. Hansen kommenterede Christine

Der må kunne laves en film over romanen !

19-12-2008 kl. 15:44
Dan Nielsen kommenterede Syv aldres galskab

En af de bøger, jeg med stor hlæde har læst mere end 3 gange - exclusiv de gange, jeg blot har læst et enkelt kapitel

18-12-2008 kl. 17:30
Dorthe Melchiorsen kommenterede Christine

Helle Stangerup borger for kvalitet. Jeg læser ikke meget skønlitteratur, men hendes historiske romaner har det der skal til, og så er research-arbejdet i orden.

18-12-2008 kl. 12:34
Torben Thomsen kommenterede Undtagelsen

Alle der har arbejdet på en mindre arbejdsplads med mange kvinder vil have oplevet problematikkerne der opstår i denne psykologiske thriller. Velskrevet og samtidig med overraskelser undervejs. Personskildringerne er overbevisende, ligesom plottet holder hele vejen. Vi er ikke alle så priviligerede at vi oplever så spændende et liv som hovedpersonerne, men.. i denne bog gør det ikke noget. Følelsen indeni, når man læser bogen, kan ligesågodt udløses langs samlebåndet på Grundfos! Slutningen er passende kryptisk.. var det retfærdigheden der skete eller? Når nu så mange af de romaner, krimier og bibliografier, jeg mener burde være med.. mangler!!! mener jeg dette er det bedste bud på årtiets bog. Men det er det ikke!

17-12-2008 kl. 23:13
Pia Larsen kommenterede Aldrig mere fri

Man følger næsten at man selv er der når man læser hendes bøger, de er bare spænden

15-12-2008 kl. 17:37
Søren Schmidt kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

En af de suverænt bedste danske romaner nogensinde. Den favner så bredt og rammer så mange emner. F.eks. er den både ekstremt spændende og samtidig er den så utrolig smuk i eksempelvis sin brug af matematikken.

12-12-2008 kl. 22:46
Jette Fabricius Toft (tidligere Marstal; nu Frederikshavn) kommenterede Vi, de druknede

Gedigent og solidt "håndværk" - pragtfuld roman! Jeg kunne ikke dy mig for lige at tjekke inskriptionen på stenen, forrige gang jeg var i Marstal. Desuden er det smadderhyggeligt at læse om Konge'gade (det har jeg altid kaldt den) frem for Kongensgade! I øvrigt: snyd ikke jer selv for efterfølgeren (kan man vist nok tillade sig at kalde den:) Sidste Rejse - den "fanger" også!

08-12-2008 kl. 21:37
Lillian Bagge Nielsen kommenterede Vi, de druknede

Det er en velskrevet roman - let og ligetil - som man sluger og hurtigt får læst, skønt den er på 700 sider. Jeg har i hvertfald tænkt mig at læse flere af ham.

08-12-2008 kl. 20:32
Ruth joel Sørensen kommenterede Prinsesserne

En fantastisk realistisk beskrivelse af et par mennesker,som faktisk kun behandler andre som de behandler sig selv.

07-12-2008 kl. 23:51
Inge Jonasen kommenterede Aldrig mere fri

Supergod - dejligt at danske forfattere også kan skrue en god bog sammen

07-12-2008 kl. 18:02
Thomas L. Gellert kommenterede Den irske præst

Klog, vedkommende og uhøjtidelig. Meget af det man savner ved nutidens romaner findes i Knud Thomsens efterhånden glemte genistreger.

07-12-2008 kl. 16:51
Guardian kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

Frygtelig fortvivlet forsøg på at skrive en blanding af kunst og thriller. Kunst er det ikke og thriller det heller ikke - absolut kun for de der ikke kan se pointen i Kejserens Nye Klæder. Stiliseret - helt bestemt, men go' stil gør ingen go' bog. Og Smilla er et makværk på linje med Klaus Rifbjergs intetsigende forfatterskab

07-12-2008 kl. 15:52
Birthe wieczorek kommenterede Kunsten at græde i kor

Man kan ikke ligge Den Når Først man er igang

06-12-2008 kl. 16:52
Jane Eriksen kommenterede Undtagelsen

Den bedste roman i mange år ;-) Jeg tænker stadig på den engang imellem, selvom det er adskillige år siden jeg læste den!

05-12-2008 kl. 13:07
morten okbo kommenterede Smukke biler efter krigen

dukka sjchæl slujjå, hanne kruse (dulle?) men jeg orker ikke forklare og vil hellere med manden bag bogen en julebryg nedskylle - så varsto og go (nær)læselyst!

04-12-2008 kl. 22:01
John Peters kommenterede Den lukkede bog

Livet er kompliceret - og enkelt. Begge dele fanges på smuk vis i denne gave af en bog.

03-12-2008 kl. 20:25
mads brenøe kommenterede Victors Victor

Jeg har skrevet bedre bøger end den dér.

02-12-2008 kl. 22:08
Hanne pedersen kommenterede Dybt at falde

En rigtig god og spændene bog , glæder mig til at læse den næste som jeg lige har fået ind af døren , også de andre 8 som kommer hen af vejen

02-12-2008 kl. 17:16
Lasse Borg kommenterede Hafnia Punk

Rigtig god.

01-12-2008 kl. 20:34
Henrik Tønnesen kommenterede Den irske præst

En fabelagtig fortæller

01-12-2008 kl. 18:36
K. Hornung kommenterede Erik den Røde 1-2

Eminent velskrevet. En bog, som kan læses igen og igen.

01-12-2008 kl. 17:31
Lene Volquartz Muller kommenterede Aldrig mere fri

Sara er bare den bedste... bøger der fanger fra start til slut. Mere tak...

01-12-2008 kl. 10:59
Martin Clausen kommenterede Vi, de druknede

Stærk og berigende fortælling

30-11-2008 kl. 21:20
Jette Vridstoft Rhode kommenterede Aldrig mere fri

Igen en fantastisk roman af Sara Blædel. Den virker SÅ virkelig.

30-11-2008 kl. 20:03
Majken kommenterede Texas' Rose

Dejlig let og humoristisk bog

30-11-2008 kl. 16:21
Suzanna Pedersen kommenterede Den serbiske dansker

LD har læst på lektien og ræpresenterer historierne som den virkelige verden er. De spændende historier løber om kap med ens vækkeur. Den serbiske dansker : je fenomenalna knjiga!

29-11-2008 kl. 16:14
AASE E H kommenterede Prinsesserne

Det er virkelig en bog man husker længe og lever med i fra start til slut. Kan sagtens læses mere end een gang.

29-11-2008 kl. 16:08
Hanne Snedker kommenterede Prinsesserne

Det er en utrolig spændende bog. Sikke en fantasi forfatteren har. Jeg har læst den 2 gange. Håber den vinder.

29-11-2008 kl. 11:54
Kaja Jørgensen kommenterede Aldrig mere fri

Atter en ualmindelig spændende og velskrevet bog fra Sara Blædel. Man slipper ikke bogen før sidste side er læst! Jeg har alle Saras bøger og glæder mig til den næste...STOR STEMME HERFRA!!!

28-11-2008 kl. 23:44
bente frødin kommenterede Prinsesserne

Velskrevet og huske-værdig

28-11-2008 kl. 21:37
inger heinsen kommenterede Den serbiske dansker

spændende - man føres ind i afkroge af samfundet, man slet ikke anede eksisterede

28-11-2008 kl. 20:01
Per Pedersen kommenterede Kalak

Kim, du ka' det "gylle" Du skriver så nakkehårene rejser sig. FLOT.

28-11-2008 kl. 04:15
Claus Hedegaard kommenterede Den lukkede bog

Fantastisk, fængslende,fascinerende fortælling

27-11-2008 kl. 17:29
Bente rainer kommenterede Den lukkede bog

Det var en af de få weekends, jeg endelig var alene. Huset er gjort rent, mand og børn send afsted. En flaske hvidvin, ild i pejsen og en forhåbentlig god bog..... Jeg glemte tid og sted og forsvandt ind i bogens univers. Gik i seng klokken 2,30 stod op klokken 9 søndag morgen og læste bogen færdig. For mig en sublim og enestående oplevelse.

27-11-2008 kl. 03:05
Susanne Johannsen kommenterede Undtagelsen

Spændende læsning - velskrevet - mobning på arbejdspladsen - kvinder og næstekærlighed - en bog man husker

25-11-2008 kl. 21:47
Karin Chrøis kommenterede Den lukkede bog

Denne bog er en af de bedste jeg har læst... Medrivende godt skrevet, og ja man føler virkelig med personerne!

25-11-2008 kl. 19:18
hanne Kruse kommenterede Kunsten at græde i kor

Saa soergelig og sjov paa samme tid. Jeg blev saa gal paa de idiotiske foraeldre mens jeg laeste og ikke kun faderen! God beskrivelse af hvor ensomme boern kan vaere.

25-11-2008 kl. 14:26
Hanne Kruse kommenterede Smukke biler efter krigen

"Sproget- og ikke handling - er det primaere for en bog" Staar der. Det er da noget sludder. Selvfoelgelig er begge dele vigtige. Der er da ikke noget mere fattigt, end folk der skriver boeger - og som kan skrive - men som ikke har noget paa hjerte. Dette er ikke en kommentar til den omtalte bog bare til Morten Okbo.

25-11-2008 kl. 14:15
Esther Saraga kommenterede Miraklet i Amalfi

Udover den fantastiske historie er romanens form med de lyriske partier, der bærer handlingen videre, og prosadelen, der snarere er lyriske, nyskabende.

25-11-2008 kl. 12:18
Ulla Sellerup kommenterede Magtværk

Jeg stemmer på Lene Rikke Bresson som har fascineret mig og jeg kan ikke slippe hendes romaner.

24-11-2008 kl. 22:53
Kent Langstrup kommenterede Pyromania

Suveræn bog!! Vi venter spændt på en filmatisering! ;b Mit hoved var ved at eksplodere under læsningen!

24-11-2008 kl. 19:13
Vinnie Arnholtz kommenterede Undtagelsen

Det hele er skrevet! og det er sandt, den er bare rigtig go`

24-11-2008 kl. 11:42
Helge Andersen kommenterede Mærkedage

Ideen med at skildre hele udviklingen ud fra de mærkedage, hvor hele familierne samles er fremragende. Noget af det fineste der er skrevet om landsbysamfundet siden Martin A. Hansen

22-11-2008 kl. 21:42
Preben O Nielsen kommenterede Vi, de druknede

En spændende beskrivelse af søfartens historie ,hvor virkelighed og fantasi er godt blandet.Har selv haft mange gode og sjove oplevelser på søen i Mærsk .

21-11-2008 kl. 19:13
hanne bilberg kommenterede Mærkedage

En god beskrivelse af livet på landet før og nu ,kulturhistorie der siger en meget ,når man selv er rundet af bondeslægt

21-11-2008 kl. 17:41
Karen Helbo kommenterede Hva'for en hånd vil du ha'

En rørende og stærk roman som fortjener at komme frem i lyset igen

21-11-2008 kl. 15:36
Anders Keldorff kommenterede Gud taler ud

Og nej det er ikke en generationsroman, krimi, thriller, biografi, socialrealisme og det er heller ikke en historisk roman, der udkommer i 21 bind over 5 år, og nej det er heller ikke chick lit. Er det en roman? Måske en brugsanvisning?

21-11-2008 kl. 15:02
birgitte alsted kommenterede Mærkedage

personerne er skildret med kærlighed og fængende interesse, deres skæbner er vigtige, sproget er smukt

20-11-2008 kl. 10:57
Annette Tejnø kommenterede Den lukkede bog

En ubeskrivelig roman, som overgår alt i spænding. Er så fænglende at man har svært ved at slippe bogen igen

20-11-2008 kl. 09:58
Hanne K. Sørensen kommenterede Jelne

En bog der gik lige ind i hjertekulen.

19-11-2008 kl. 19:12
Elsebeth Røpke kommenterede Den serbiske dansker

Leif Davidsen er en fantastisk god forfatter. Han skriver underholdende og spændende man kan ikke slippe hans bøger, når man først er gået igang.

19-11-2008 kl. 18:10
Kirsten Munch kommenterede Strejf af nådens vinge

Denne bog er den første af en række spændende og livagtige historiebeskrivelser som vi i Danmark ikke er forvænte med. Bogen fanger læseren fra første linie til sidste side, og man lever med i personernes liv og færden, så de næsten bliver en del af ens eget liv, selvom det er en anden tidsalder der beskrives.

19-11-2008 kl. 16:57
Birthe Johansen kommenterede Undtagelsen

Længe siden jeg har læst en roman, som gjorde så dybt et et indtryk. Situationerne er desværre genkendelige fra hverdagen, hvor kvinder ofte ikke behandler hinanden særligt godt. Her har vi en mand, der virkeligt formår at beskrive kvinders tanker og indbyrdes ondskab. Bravo!!!

19-11-2008 kl. 16:53
Lotte Thomhave kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

Smillas fornemmelse.. er ubetinget en af de bedste læseoplevelser af dansk litteratur, som jeg har haft i mit voksne liv. Har vel læst bogen 10-12 gange og er efterhånden bange for at oplevelsen er slidt op og magien borte - ligesom mit eksemplar er det..Hørte Bo Tao Michäelis udnævne kaaberbøl og Friis' nye bog "Drengen i kufferten" som en afløser eller en smilla 2 - det skal tjekkes ud :-)

19-11-2008 kl. 13:16
Olof Petersen kommenterede Vi, de druknede

En historisk roman, der behandler tiden fra 1800-tallet til og med 2. Verdenskrig, beskrivende lokalsamfundet i skipperbyen, Marstal på Ærø, med den udlængsel, der besjæler søfolk, dramatisk fortællende med fremragende personkarakteristikker i et mundret, fejlfrit dansk, man desværre kun sjældent præsenteres for i dagens litteratur.

19-11-2008 kl. 12:11
irene ewert kommenterede Aldrig mere fri

en kanon bog som man ikke kan slippe

19-11-2008 kl. 07:41
lene Klemes kommenterede Vi, de druknede

Danmarkshistorie zoomet ind på Marstald-plan. Levende gennem Carsten jensen`s så velskrevne linier, om et sømandsmiljø jeg ellers ikke ville have mødt. Tak for oplevelsen

18-11-2008 kl. 23:52
Christian kommenterede Syv aldres galskab

Genialt betitlet: Syv aldres galskab = Seven Age Madness

18-11-2008 kl. 20:52
Birgit Christensen kommenterede Den lukkede bog

Det er en ubeskrivelig dejlig bog, som jeg har læst 3 gange, heraf den ene i litteraturkreds. Bogen er filmisk, ja, som en drejebog til en film. Den er så velskrevet, at den fortjener en STOR pris. Der er guldkorn og overraskelse på hver side og citater fra biblen er velvalgte og malende. "De hører begge glasset splintre" - er en mageløs god sætning og der er mange, mange flere man kan glæde sig over. - Frederikke elskede Frederik, sådan tænker Frederikke i sin sidste stund....hun tilgiver ham. Jeg får atter lyst til at læse bogen.... Sluttelig vil jeg citere. "Men det, man har modtaget i et øjeblik af sandhed, kan ingen nogensinde fravriste én..." ...Tilde ved bedre. Jeg håber, der kommer en ny bog.

18-11-2008 kl. 18:13
Kirsten Skov-Jensen kommenterede Christine

Denne bog er det jeg vil kalde en rigtig god roman, den indeholder alt det jeg ønsker af en bog.

18-11-2008 kl. 16:08
palle sørensen kommenterede Alfabethuset

original og utrolig spændende læsning.den lægger man ikke fra sig frivilligt. Ikke egnet til godnatlæsning.

18-11-2008 kl. 13:35
dorit greve kommenterede Undtagelsen

Den har det hele. Velskrevet, aktuel, spændende og en menneske indsigt ud over det sædvanlige. En pragtfuld bog

18-11-2008 kl. 13:34
Merete Jensen kommenterede Den lukkede bog

Den er bare rigtig god.

18-11-2008 kl. 13:16
Maria W kommenterede Vanillepigen

Noget ganske særligt.

18-11-2008 kl. 12:55
Trine Møller kommenterede Brevbæreren

Charlotte Weitze opererer i sine fortællinger med et fantastisk univers af realisme og fantasi. God, sjov og medrivende fortælling om albinoen Kaspar, der ser godt ud i rød postjakke.

18-11-2008 kl. 12:51
Lene Hansen kommenterede Aldrig mere fri

Det er simpelthen bare supergod læsning. Kan slet ikke slippe den, når først man er begyndt. Man er næsten med i bogen. Skræmmende at det faktisk kan ske i DK. Forfatteren er så inspirende.

17-11-2008 kl. 21:02
Christina Rosenlund kommenterede Springet

Definitionen på en god dansk romanforfatter.

17-11-2008 kl. 19:40
Anne-Mette V. Bornhardt kommenterede Darling Jim

Utrolig spændende bog jeg ikke havde troet kunne fange mig, men som har ændrede valg af læse stof. Mørk skriver fængslende og man har svært ved at lægge hans bøger væk, det gælder ikke kun Darling Jim. Mørk hører uden tvivl til blandt mine favorit forfattere

17-11-2008 kl. 17:30
Pia kommenterede Erik den Røde 1-2

Fremergende fortælling

17-11-2008 kl. 16:04
Mette Bjerg kommenterede Prinsesserne

En vidunderlig, sansemættet roman om menneskelig storhed og forfald. Om menneskelige kampe, der vindes og tabes. Om en del af Danmark på overgangen fra bondeliv til byliv. Et autentisk drama. I sandhed en storladen fortælling, som også med succes er blevet levendegjort af Vendsyssel Teater.

17-11-2008 kl. 15:22
J.From kommenterede Kællingen i Krakow

En rigtig spændende bog, som på mange måder glimrende beskriver forholdene, som de var og måske stadig er i den del af de nye Europa.

17-11-2008 kl. 15:15
nina hansen kommenterede Undtagelsen

den er genial i sin opbygning med de forskellige synsvinkler, og en meget spændende roman

17-11-2008 kl. 14:18
lene zeuner kommenterede Den amerikanske sømand

en fantastisk bog og en fantastisk fortæller.

17-11-2008 kl. 10:37
Jette Laustsen true kommenterede Det første jeg tænker på

En fængslende roman i al dens tavshed,stille uro.Det varierede sprog,den "skrigende"stilhed,almindeligheder,der sættes i et skræmmende og skæbnesvangert lys. Et mix af dette og fine beskrivelser af natur,menneskeliv og iagttagelser gør denne bog til en psykologisk gyser.

17-11-2008 kl. 10:25
J.Gerdel kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

En perfekt roman, den glemmer man aldrig

16-11-2008 kl. 18:38
Anke Schrader kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

Bogen er meget godt.

16-11-2008 kl. 17:21
Tove Andersen kommenterede Den ottende bonde

En gribende beretning, som man ustandselig glemte foregik for ikke så forfærdelig mange år siden.

16-11-2008 kl. 12:59
Louise Juul Larsen kommenterede Du, mit du

en fantastisk smuk og intens bog, der bliver hos dig længe og kræver at blive læst igen og igen.

16-11-2008 kl. 12:04
VAGN GULDBORG kommenterede Prinsesserne

en virkelig varm roman der burde læses af alle i denne kolde tid...

16-11-2008 kl. 10:39
Tove Busk Sørensen kommenterede Undtagelsen

Hvor er det sandt. Man skammer sig næsten over at være kvinde. velskrevet og facinerende læsning om kvinder, når de er værst.

15-11-2008 kl. 22:20
jette L.True kommenterede Den lukkede bog

Mestreligt sprog,underfundig,god beskrivelse af tidsånden.Fængslende spændende.

15-11-2008 kl. 21:08
Margit Bjarup Warming kommenterede Hundehoved

Den holder. Den er vedkommende. Den bør kanoniseres.

15-11-2008 kl. 19:52
Anna Wennick kommenterede Aldrig mere fri

Tak Sara - Du er den bedste!!!

15-11-2008 kl. 13:33
Niels Oxfeldt kommenterede Vi, de druknede

Jeg tænkte Carsten Jensen, ævl, men en god ven sagde overgiv dig og læs. Det gjorde jeg og det var godt helstøbt, flydende, levnede og frem for alt godt skrevet.

14-11-2008 kl. 22:32
Dorte Voigt kommenterede Prinsesserne

Jeg kan kun være enig med alle andre kommentatore. Desuden mener jeg, at sproget i bogen er helt fantastisk, og derfor har denne roman fortjent at vinde.

14-11-2008 kl. 21:14
Ester Ruiz Navarro Kibbutz Dvir Israel kommenterede Prinsesserne

Dejlig bog med fin beskrivelse af mennesker.

14-11-2008 kl. 20:18
Margrethe Hundevad kommenterede Vi, de druknede

Danske sømænd har altid været et fantastisk vigtigt folkefærd, der har indtjent mange, mange penge til den danske statskasse - de er verdenskendte for deres dygtighed, mod og vilje til at yde en stor indsats - desværre ikke nok respekteret og værdsat i den danske befolkning, Carsten Jensen har gjort det, på en flot måde beskrevet livet i Marstal og til søs på de store have - godt gjort.

14-11-2008 kl. 17:54
Kirsten Trolle Nyvang kommenterede Kongemordet

Meget realistisk - og så spændende, at man ikke kan lægge bogen fra sig.

14-11-2008 kl. 17:08
Camilla Lindgaard kommenterede Den amerikanske sømand

Den amerikanske sømand - er så spændende at man sluger den i et hug! Man bliver mere og mere nysgerrig for hver side man læser - og derfor kan man simpelthen ikke lægge bogen fra sig... Den er bygget op som en krimi, hvor forløsningen først kommer til sidst - men samtidig beskriver den undervejs meget præcist de psykologiske processer, der sker i mennesker, når noget er tabu - og hvordan det kan påvirke dem på forskellige vis igennem et helt liv!

14-11-2008 kl. 12:02
Jakob Sønderskov Sørensen kommenterede Syv aldres galskab

Fabulerende fortælleglæde går hånd i hånd med filosofisk og eksistentielt vid. Madsen har her fundet en form, hvor eksperimentet og sansen for den gode fortælling går op i en højere enhed.

14-11-2008 kl. 09:39
Anders Bomholdt kommenterede Syv aldres galskab

Go'e gamle Svend Åge Madsen

13-11-2008 kl. 22:05
Ove Schou Nyklit kommenterede Erik den Røde 1-2

God

13-11-2008 kl. 21:11
Mogens Madsen kommenterede Vi, de druknede

En fantastisk bog, om dem derude-og dem derhjemme

13-11-2008 kl. 20:29
Ulla Eismark kommenterede Den amerikanske sømand

Dener utrolig fængslende både i beskrivelser fra Skagen og omegn - og i personbskrivelserne, hvor man følger forfatterens familie tæt, og så : snydt. Fin bog

13-11-2008 kl. 19:31
Rosa Feigenberg kommenterede Undtagelsen

Fremragende, spændende, uhyggelig - den holdt mig vågen om natten - på den gode måde.Glemmer den nok ikke foreløbig.

13-11-2008 kl. 17:04
Olga BrÜniche-Olsen kommenterede Den som blinker er bange for døden

Knud Romer Jørgensen tager et meget aktuelt emne op i et Danmark, der bliver mere og mere nationalistisk

13-11-2008 kl. 16:46
b.frederiksen kommenterede Den serbiske dansker

jeg elsker leif davidsens måde at fastholde os læsere

13-11-2008 kl. 10:09
Sonja kommenterede Aldrig mere fri

En kanon bog, den er skrevet på en måde så man føler man er en del af den, jeg havde meget sværet ved at stoppe med at læse.. Super super forfatter.

13-11-2008 kl. 07:59
Mogens Madsen kommenterede Vi, de druknede

En fantastisk fortælling, om søens folk-og dem derhjemme!

12-11-2008 kl. 19:23
Inge Steensen kommenterede Unn fra Stjernestene

12-11-2008 En bog jeg har læst for længe siden og aldrig glemt. Rigtig god naturbeskrivelse oveni den mættede handling.

12-11-2008 kl. 13:57
Kirsten Krogh Neigaard kommenterede Undtagelsen

Jeg var fanget fra start til slut. Helt enormt spændende! Den bedste bog jeg har læst!

12-11-2008 kl. 08:51
Thomas ø.Aallmann kommenterede Setans porte

Grete Roulund er en forfatter med et knivskarpt fokus på menneskets bestandige mulighed for at tumle ned til barbari og dyriskhed. På en for dansk litteratur sjælden set måde bliver hun en hårdkogt og barsk fortaler for den civilisation, der skærmer os med mure, der kan slides så tynde at man pludselig falder igennem og ud i mørket - mørket, hvor hundene venter men månen ler.

11-11-2008 kl. 21:42
René Wittendorff kommenterede Magtværk

En af den slags bøger man bare ikke slipper før sidste side!

11-11-2008 kl. 18:45
Ulla Lampe kommenterede Magtværk

Det er en utrolig velskrevet roman om nogen aktuelle problemstillinger i vores samfund. Spændende læsning.

11-11-2008 kl. 17:02
Inge Hørup kommenterede Magtværk

Rigtig Spændende! Lad os få nogle flere af den slags romaner.

11-11-2008 kl. 16:17
Karina Manley kommenterede Aldrig mere fri

En rigtig god bog hvor alt kunne ske i virkeligheden

11-11-2008 kl. 15:21
Christina Beierholm kommenterede Unn fra Stjernestene

Nordboeruniverset står helt lyslevende, fordi beskrivelserne er så eminente. Skøn middelalderlæsning.

11-11-2008 kl. 12:26
Peter Christiansen kommenterede Blå hav

Life is a bitch og det rammer Staun jo rigtig godt i denne sorte roman. Den stakkels kone der endelig slap af med den voldelige gemal og nu skal til at nyde livet rammes igen og igen. Som altid et fantastisk sprog. Stem trygt.

11-11-2008 kl. 07:23
Kirsten Christensen kommenterede Vanillepigen

Jeg synes ikke Vanillepigen er Ib Michaels bedste roman, men han fortjener at vinde, for et generelt fantastisk forfatterskab

10-11-2008 kl. 20:06
Ioana Mogensen kommenterede Blå hav

Susanne skaber enorm specielle univers som er både provokerende, gribende og underholdende på en gang.

10-11-2008 kl. 19:06
Grethe Alm kommenterede Aldrig mere fri

Bare så god forfatter meget spændende

10-11-2008 kl. 14:18
Charlotte Schmidt kommenterede Undtagelsen

Fantastisk pageturner, hvor læseren gang på gang bliver overrasket over næste drejning. Virkelig anbefalelsesværdig.

10-11-2008 kl. 12:18
Jesper Andreasen kommenterede Hundehoved

En fornøjelse at læse en historie, der er så anderledes og så alligevel en klassisk familiekrønike. Minde rmeget om nogle af de fabulerende "overnaturlige" historier som sdamerikanske forfattere eg Manuel Scorza

10-11-2008 kl. 10:15
Jon Varanga kommenterede Nordkraft

Jeg foretrækker TAMBURINMANDEN af Jan Knus. En urne stjæles gennem Jylland, og der er rock på vejen til bisættelsen. Her rystes bjælden og livet sættes på spil.

10-11-2008 kl. 00:09
K.Thonsgaard kommenterede Erik den Røde 1-2

Stærke og billedrige romaner. Mørkbak er en fremragende fortæller.

09-11-2008 kl. 23:48
Birthe K. Christensen kommenterede Hundehoved

Virkelig og absurd. Et univers, som opsluger læseren, - med personer, som man trods deres skæve ben holder af.

09-11-2008 kl. 23:07
Carsten Engedal kommenterede En skidt knægt

En fabelagtig bog som ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener!

09-11-2008 kl. 19:50
Lisbeth Iversen kommenterede Kunsten at græde i kor

Hans underspillede humor er bare fantastisk.

09-11-2008 kl. 19:15
Henrik R Clausen kommenterede Den serbiske dansker

Jeg har læst flere af Davidsens romaner, og de er fulde af ægte menneskelig erfaring om de lande og miljøer, de foregår i. Rusland er et spændende og dynamisk land, og Davidsen videregiver sine erfaringer til enhver, der er interesseret i at lytte. Det er langt mere end blot underholdning. Derfor får han min stemme.

09-11-2008 kl. 18:19
Mia Luesen kommenterede Vi, de druknede

En gribende skildring af livet i en lille øby og dens beboere. Det var svært at lægge den fra sig.

09-11-2008 kl. 15:12
Birte Fjord Kristensen kommenterede Den lukkede bog

Birte Fjord Kristensen. 09-11kl.15:30 Uimodståelig og fremragende på alle måder.

09-11-2008 kl. 14:47
Peter Svendsen kommenterede Mærkedage

Et sprogligt mesterværk, der med afsæt i en samfundsforms forsvinden fortæller skarpt og lunt om en verden og en tid, hvor det indgroede mister sine rødder.

09-11-2008 kl. 13:53
Jonna Stidsing Møller kommenterede Jelne

En god og realistisk bog, som man tænker meget over, når man læser den og har læst den. Den lidt anderledes måde at skrive på, gør at man rigtig kan "komme" ind i bogen. Jeg syntes at forfatteren til denne bog skal fremhæves.

09-11-2008 kl. 13:15
Inge-Lise Højmark kommenterede En kvinde med hat

Det er som at læse sin egen historie, tiden har jeg også været med i.

09-11-2008 kl. 12:11
Børge Bagger kommenterede Vi, de druknede

Både historisk, humoristisk og fyldt med drama. Man ser personerne for sig gang på gang længe efter at have læst bogen.

09-11-2008 kl. 11:59
Gunner Egholm Rasmussen kommenterede Vi, de druknede

En bog der gør en stolt over at være marstaller

09-11-2008 kl. 09:46
bakken kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

Et unikt persongalleri, et sprog som giver dig billeder og en historie som slår kriminalromanerne ned i skoene!

09-11-2008 kl. 07:23
Hasse Skouboe kommenterede Vi, de druknede

Fantastisk fortælling om dansk historie som indrager: . Danmarkshistorie . Den lokale historie . Verdenshistorien . Kvindernes kamp . Magtens kamp . Spænding Den har medvirket til at Ærø skal besøges for at se steder fra romanen, med håb om at mærke historien og indånde oplevelser, og forsøge at leve sig ind i tiden 100 år tilbage. Det at bevæge sig i miljøet, og dermed genopleve bogen, at fornemme drengene, sømændene og ikke mindst sømandskonerne.

08-11-2008 kl. 21:34
Martin Holmslykke kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

Den er for fed, med et sprog der får en til at flyde væk i det kolde univers.

08-11-2008 kl. 20:17
Gert Nielsene kommenterede Undtagelsen

Medrivende bog....der sætter sine spor i stemmen og sindet, når man efterfølgende vil fortælle andre om bogen....tankevækkende og og vedkommende på flere plan.

08-11-2008 kl. 16:51
Hanne Meinecke kommenterede Undtagelsen

Det er nogen tid siden, jeg har læst den, men den har gjort et uudsletteligt indtryk på mig.

08-11-2008 kl. 13:48
Jørgen Møllegaard kommenterede Frøken Smillas fornemmelse for sne

En bog jeg aldrig glemmer

08-11-2008 kl. 04:18
Erik L Køie kommenterede Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand

Hvorfor dog vælge den absolut ringeste Helle Helle-roman til denne afstemning? (Eksempel på liv er endnu dårligere, men ikke rigtig en roman.) Både Ned til hundene og Rødby-Puttgarden er for mig at se højdepunkter i moderne dansk litteratur, og selv Hus og hjem ville give mening som det mest stilrene eksempel på Helles stil. Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand fungerer (med glædelige undtagelser rundt omkring i teksten) dybest set ikke fordi Helle Helle i så høj grad er afhængig af en jeg-fortæller og dennes uendelig små løgne for sig selv. Hvor der i de andre romaner er uendelig subtilitet i belysningen af krydsfeltet mellem det psykologiske og det åndelige (som hos Nathalie Sarraute, Marguerite Duras eller filmskaberen Bruno Dumont) forfalder Forestillingen (som Helt Harder nævner i sin anmeldelse) ligesom de værste af novellerne til en slags my(s)tisk udsagn, der i sidste ende hviler på en påstået forfatter-autoritet. Og så er den sjusket, både hvad angår udfald i toneniveau og på det typografiske plan. Sikke en skam, og sikke fjollet at bedømme Helle på beggrund af et mislykket eksperiment.

08-11-2008 kl. 03:27
Rikke Justesen kommenterede Pyromania

Har læst den her bog så ufattelig mange gange, og kunne læse den 100 gange endnu. Den MÅ vinde...

07-11-2008 kl. 23:48
Rie Sauer kommenterede Blå hav

Susanne Staun kan et eller andet med sproget! Blåt Hav er endnu et eksempel, hvor man som læser fanges i dette specielle univers. En djævelsk god bog.

07-11-2008 kl. 22:03
Jette G. Madsen kommenterede Hundehoved

Usædvanlig, velskrevet, mystisk, genial, anderledes, nyskabende, fabulerende, pageturner....

07-11-2008 kl. 18:12
jørn Faurschou kommenterede Dagen og vejen

Spændende og overraskende skildring af livet på landet i en perioden lige efter 1ste verdenskrig. Endelig en social roman, hvor de fattige og undertrykte i samfundet ikke bliver gjort til engle og helte, men til almindelige mennesker på godt og ondt. John Nehm fortæller de ting som Morten Korch ikke fortalte. Man mærker nøden, stanken og fattigdommen men også den barske sorte humor, der skulle til for at klare DAGEN & VEJEN for landmænd og landarbejdere i den periode. Tak John Nehn for en fantastisk bogserie.

07-11-2008 kl. 18:09
Kjeld Elimar kommenterede Vi, de druknede

Fremragende beskrevet. Humor på højt plan.

07-11-2008 kl. 17:55
Bente Rasmussen kommenterede Undtagelsen

En uhyggeligt godt skrevet roman. Første gang jeg har oplevet at læse en bog, hvor billederne, der udspringer af teksten, forekommer at være så virkelighedsnære, at det i nogle afsnit er svært at læse videre, for .... tænk, det føles bare som om man selv er hovedrolleindehaveren; lever man på næste side ....?! Det er bare så uhyggeligt - og tænk, noget af det fortalte sker i virkeligheden. Kvinder, mænd og børn tænk jer om og behandl hinanden anstændigt!

07-11-2008 kl. 17:50
Nanna Venø kommenterede Pyromania

Fantastisk bog, suveræn forfatter! Mystikken rammer en dybt under huden!

07-11-2008 kl. 17:46
Annika von Holdt kommenterede Blå hav

Susanne kan tryllebinde og underholde. Og så har hun et sjældent talent for sproget.

07-11-2008 kl. 16:23
Jette Hansen kommenterede Hitler, min far og mig

Bogen er fuld af så megen smerte, at det gør ondt. Gennem hele bogen håber man på bare et glimt af glæde. En ærlig hudløs beskrivelse af en del af de børn, der voksede op i grænselandet.

07-11-2008 kl. 13:52

Den endelige stilling

Se den endelige stilling i læserafstemningen. Her kan du se placeringen af alle 100 nominerede romaner, da læserafstemningen lukkede søndag den 11. januar 2009.
Se stillingen

De nominerede romaner

Læs om alle romanerne, find oplysninger om forfatterne, læs eller genlæs anmeldelsen - og se læsernes kommentarer til hver enkelt roman.
Til romanerne
Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner