Juryens top 25

Nr. 12

Ingenmandsland

Kirsten Thorup
2003

Læs mere om romanen

Der var engang en familie

I episk roman efter episk roman har Kirsten Thorup (f. 1942) optegnet Danmarks forandring i brede strøg: opløsningen af livet på landet, ungdomsoprørets jordrystelser, og opløsningen af dets egne idealer bagefter.

Men der har også i roman efter roman været nådesløse smertepunkter hinsides de store linjer, ikke mindst i forholdet mellem forældre og børn, som alle en persons senere handlinger synes enten at udspringe af, eller til slut forsvinde ned i.

Den for hende ualmindeligt koncentrerede "Ingenmandsland" rummer på sin særprægede, drømmeagtige måde begge dele: den over 90-årige Carls tiltagende forsvinden ind i demens, og alt det usagte og uberørte i hans families forhistorie. Da den endelig kommer tilbage for at hjemsøge ham, gør det lige så ondt på ham som det engang har gjort og stadig gør på hans børn.

Endda med den provokerende forestilling, at ligesom han tidligere har gledet af på virkeligheden ved at glemme den, kan han nu måske gøre det ved at give sig demensen i vold. Ved at flygte ind i den glemsel, som mere og mere ligner den eneste udvej.

Ikke blot i romanens fantastiske dimension - som er usædvanlig i Kirsten Thorups grundlæggende socialrealistiske univers - men også i forhold til den usle alderdom, der er blevet hans grundvilkår. Det er ikke alene en roman om hvor meget forældre kan have svigtet og fortrængt, og hvad det kan føre til, men også om hvor meget hele plejehjemstankegangen, med alt hvad den indebærer af ydmygelser, kan ligne børnenes egen måde at fortrænge, hvis ikke direkte hævne sig på.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Skriv en kommentar

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner