Juryens top 25

Nr. 5

Det er svært at dø i Dieppe

Henrik Stangerup
1985

Læs mere om romanen

Den brændende mand

Der fandtes gennem tre årtier næppe mere ubekvem en forfatter i dansk litteratur end Henrik Stangerup. Talentet som journalist og digter var åbenlyst gigantisk, men det samme var hans selvfølelse, og lige så iøjnefaldende var hans til tider kaotiske livsførelse i fuld offentlighed og vilje til at være på tværs, ikke mindst politisk.

Det sidste skændes mange litterater stadig om. Var han én af 1970'erne og 1980'ernes få modige borgerlige med mod til at tale tidens venstreorienterede ensretning imod?

Var han tværtimod en ægte kulturradikal med mod til at kritisere sine egne indefra? Eller var han med sin internationale orientering helt enkelt en utilpasset intellektuel af en type, vi ellers er stort set ubekendte med?

I alle tilfælde sluttede han som få andre forfattere sin karriere på toppen. Efter den selvflænsende erindringsbog "Fjenden i forkøbet" fra 1978 skrev han, der hidtil ellers kun havde skrevet nutidsromaner, fra 1981-2001 en monumental historisk trilogi om danskere, der mere eller mindre frivilligt blev kastet ud i den store verden; forsvandt fra Danmark men i større eller mindre grad fandt sig selv.

I "Vejen til Lagoa Santa" (1981) fortæller han om 1800-tals naturforskeren P.W. Lund, der endte sine dage i Brasilien, og i 1500-tals fortællingen "Broder Jacob" om Christian 2.s halvbror, der som munk virkede blandt indianerne i Mexico. Men der kan ikke være tvivl om, at det er i trilogiens midterfløj om den kontroversielle 1800-tals kritiker P.L. Møller, man kommer tættest på personen Stangerup, og på hans vision af Danmark.

Eller rettere sagt: Stangerup digter i "Det er svært at dø i Dieppe" sine egne erfaringer med at slå sig på et moderne guldalderparnas tilbage i historien. Men han bruger på samme tid Møllers liv og død til at udfolde en generel fortælling om den gamle provins overfor den nye verden, det indelukkede liv overfor det åbne - og selv om Stangerup var for gammel til at være en del af ungdomsoprøret, fattede han måske alligevel bedre end så mange andre, hvad det dybest set handlede om.

Det er den kompromisløse, radikalt frihedselskende kritikers stadige kamp med den høflige konsensus' drage. Men det er også, i Stangerups lige så vulkanske som delikate sprog, en illusionsløs og nervespændt udlevering af, hvor tæt kompromisløsheden og grænseoverskridelsen kan komme på selvødelæggelsen - og at, som Neil Young sang et par år forinden, "It's better to burn out than to fade away".

Sidstnævnte var der dog ingen risiko for mens Stangerup levede, og det er heller ikke overgået forfatterskabet efter hans død. Alle hans hovedværker er på det seneste genudgivet samlet i tre store hardbacks, et stort udvalg af hans journalistik udkom for et par år siden med den sigende titel "Tværtimod!", og senest er posthumt udkommet vennen Jurij Moskvitjins erindringsbog "Du skal ikke sjuske med dit liv".

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Skriv en kommentar

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner