Romanerne

Jadekatten

Af Suzanne Brøgger
1997

Stem på romanen

Køb romanen i

Jadekatten er Suzanne Brøggers udleverende og meget humoristiske beskrivelse af sin jødiske families stormfulde gang på jorden.

Den lade, ustabile og meget sexede Li lader sine børn gå for lud og koldt vand. En af er forfatterens alter ego. Men det er ikke kun Li, der får svidende svirp med den Brøggerske pisk. Hele familien Løvin, som Brøgger til lejligheden har døbt sit mødrene ophav, bliver udstillet nådesløst og meget underholdende. Den satte sindene i kog i familien, og får læserne til at strømme til.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Forfatter med marionetter
Midt i Suzanne Brøggers nye bog siger en bifigur, at hendes ideal er "Lethed og klarhed". Der er ingen tvivl om at denne fordring også er bogens egen.

18-09-1997

Ofre under bedøvelse
Blodet driver vel ikke ned ad siderne, men det er nærved. Slægten Løvins langtrukne opløsning finder sted under stort drama, med megen smerte, dybe opgør, lidenskab og svigt -alt under rigelig indtagelse af sprut, piller og, hos stammens yngste skud, narkotika.

16-09-1997

Begrundelser for valg af denne roman

Lisbeth Skjødt
13-01-2009 kl. 10:03

Brøgger er suverænt vor tids største fortæller. Det er som at være der selv, Alt kan hun bilde een ind og så bruger hun humoren til at komme igennem tragedierne. Det er ren visdom.

Babette Madvig
11-01-2009 kl. 18:22

En pragtfuld familiekrønike. En skør familie. En utrolig baggrund for Suzanne Brøgger, skrevet med megen humor. Og en enorm forståelse for, hvorfor hun er blevet, som hun er. Og også en beundring for, at hun har klaret sig som hun gør. Min egen familiekrønike minder en del om denne. Også derfor fængslede den mig voldsomt. Jeg var alene på ferie på Madeira og læste ved hvert måltid på det hotel jeg boede. Tjeneren spurgte til sidst, hvad det dog var for en bog, som optog mig så meget! Desværre blev den lidt rodet til sidst. Men jeg husker den stadig, som var det i går, jeg læste den og det er mindst 10 år siden.

Benni Rossen
10-01-2009 kl. 13:05

Susanne Brøgger skriver, så man ærgrer sig, når bogen er slut og man stiller den på hylden som en guldskat.

Helle Munch
02-01-2009 kl. 15:17

Stor vigtig slægtsroman om livet i Danmark

Lis Gerner Andersen
01-01-2009 kl. 14:29

Den er handlingsmættet, og fortæller en god historie om et jødisk hjem og deres familier

Anna Lykou Nielsen
29-12-2008 kl. 15:09

God historie og fantastisk sprog.

Else Marie Staal Højsleth
17-12-2008 kl. 08:53

Det er en medrivende kvindeskildring og samtidig er den en fascinerende familiekrønike. Det er sådan en roman man vender tilbage til.

Mette Vind
01-12-2008 kl. 20:49

Velskrevet - spændende - medrivende og så holder den til genlæsning!

Jette Hansen Andersen
25-11-2008 kl. 16:04

Den er bare fantastisk! velskrevet - og også en slags kulturhistorie!

lene michaelsen
23-11-2008 kl. 10:55

en smuk bog, skrevet i er dejligt sprog

Nanna Heine
18-11-2008 kl. 16:25

Meget gribende roman.

Grete Harding
14-11-2008 kl. 15:18

Fremragende tids- og personbeskrivelse.

Pia Reesen Brønnum
13-11-2008 kl. 16:04

En fantastisk familiebeskrivelse, fyldt med humor og dybde. Suzanne Brøgger er vor tids forfatter og denne roman vor tids bedste - ubetinget - Et ikon slet og ret.

Vibeke Qvist
13-11-2008 kl. 15:45

Vidunderligt fabulerende roman, med personer på grænsen mellem det virkelige og uvirkelige, skrevet i et sus af medrivende energi

Hanne Broe
08-11-2008 kl. 18:10

En fantastisk bog, der underfundigt og med stor humor får os til at tænke over, hvordan vi prioriterer vores liv, børn, kærlighed og hinanden.

Karen Margrete Mejlholm
08-11-2008 kl. 12:47

Dybdeborende, reflekterende over samfundet. Den giver stof til eftertanke

Rikke Schubart
07-11-2008 kl. 13:09

Forrygende roman og en fantastisk kvindeskæbne. Sætter moderne feminister til vægs og udraderer skellet mellem feminister og ikke-feminister. En lidelses- og livshistorie, der lever i læseren længe efter man har lukket bogen og bare ønskede at den ville blive ved og ved og ved. Suzanne Brøgger er en gudinde i dansk litteratur, ved siden af Karen Blixen. Jeg skal tænke på Hemingway eller nogen i den størrelsesorden for at finde et mandligt match. Herhjemme mangler vi det.

Kommentarer

Karen Hansen
17-01-2009 kl. 16:53

Susannes medrivende sprog og underfundige humor er uden lige. Man kan ikke undgå at leve sig direkte ind i fortællingen. Det er svært at sammenligne Suzanne Brøgger med nogen anden forfatter. Hun er sig selv, og det er så befriende ved hendes bøger.

Skriv en kommentar

Suzanne Brøgger, f. 1944, opvokset i Danmark og Bangkok.

Hendes tidlige bøger, indledt med Fri os fra kærligheden (1973), er veloplagte og provokerende opgør med kernefamilie, kvinderolle og vestlig livsform. Civilisationskritikken er videreført med udgivelser som Brøg (1980), Den pebrede susen (1986) og Sejd (2000), der samler iagttagelser af tidens fænomener, mennesker og steder, ofte i udlandet, som den kosmopolitiske forfatter har besøgt.

Hendes selvbiografiske føljeton, skrevet over 25 år, Creme fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993) ender i en afvisning af den efterhånden belastende rolle som superforførerske og præstinde for erotik og frigørelse. Samme stof er udfoldet i større regi i slægtssagaen Jadekatten (1997).

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner