Romanerne

Jorden under Høje Gladsaxe

Af Camilla Christensen
2002

Stem på romanen

Køb romanen i

Jorden unden Høje Gladsaxe er en nutidig gralsfortælling om næsten-taberen Arthur. Han kastes modstræbende ud i menneskets evige søgen efter mening med livet - i betonforstaden, hvor ikke engang seksten etagers armeret jernbeton kan forhindre fortiden i at trænge op og sætte spor i nutiden og omvendt.

Arthur møder flymekanikeren, der længes efter omsorg, den palæstinensiske flygtning Salah, der læser Ordbog over det danske sprog og har en veludviklet evne til at fortrænge fremtidens katastrofer, dennes søn, der planlægger et attentat mod det lokale butikscenter for at skabe overensstemmelse mellem omgivelser og sit eget indre. Arthur møder den hjemløse borgmester og det tavse barn, har en affære med Birgitta, med hjælpersyndromet og forelsker sig lidenskabeligt i Gunhild, huldre, mosekone, heks, genganger, spøgelse og troldkvinde.

Jorden under Høje Gladsaxe er på en gang allegori, essay og samfundssatire, men først og fremmest en skæmteroman der kortlægger et lille stykke Danmarks forstadshistorie.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Satire og syndefald i Paradis
Camilla Christensen henter både inspiration hos de store historiefortællere og i sin lille paradisiske kolonihave på Østerbro.

03-12-2004

Jernalderen under Høje Gladsaxe
I Camilla Christens nye roman trænger fortiden op gennem tressernes kollapsende beton.

18-04-2002

Begrundelser for valg af denne roman

Jörgen Bruhn
02-12-2008 kl. 10:20

Romanen er vild og tänksom samtidsrealisme, morsom og bevägende.

birgitte andersen
12-11-2008 kl. 08:55

Hørte den oprindelig som lydbog og har stadig mange år efter billeder i hovedet efter den. Det skyldes både forfatter og en fremragende oplæser

jenny rytter
11-11-2008 kl. 20:09

Primært pga en hel unik overensstemmelse mellem form og indhold.

Skriv en kommentar

Camilla Christensen er født 12. januar 1957 i Snekkersten, Nordsjælland.

Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1983. Debuterede i 1985 med Fejlspændt, 1985.

Camilla Christensens har et langt lyrisk forfatterskab bag sig med digtsamlinger som tematiserer kvindelig sårbarhed og det svære mellemmenneskelige møde. Det er imidlertid som prosaist, hun har fået sit folkelige gennembrud.  

Litteraturpriser: Albert Dams Mindelegat (2002), Kritikerprisen (2002).

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner