Romanerne

Dansen med Regitze

Af Martha Christensen
1988

Stem på romanen

Køb romanen i

Under den traditionsrige sommerfest i kolonihaven sidder Karl Aage og genoplever sit lange samliv med Regitze, der altid har været den handlekraftige af de to.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis vi elskede mere...
»Det meste af livet går jo egentlig med at gøre godt og gøre fortræd. Når vi gør fortræd, er det sjældent bevidst ondskab, men tankeløshed og uformåenhed.«

18-01-2000

Begrundelser for valg af denne roman

Kirsten Olsen
12-01-2009 kl. 20:00

den beskriver rigtige mennesker i med-og modgang

ulla andreasen
11-01-2009 kl. 20:31

Gribende og tankevækkende fortælling, som stadig er aktuel i vort samfund.

Kitt Pearl Gervang
11-01-2009 kl. 18:21

I flot beskrivende sprog vises der et nuanceret billede af familien, mønstre, udvikling, kriser og kærlighed samt følelser. Kan læses igen og igen.

Sem Birkler
11-01-2009 kl. 12:55

Denne bog har imponeret lige fra første læsning i gymnasietiden. Jeg bliver revet med i fortællingen, hvilket må være det det største mål med romaner!

Ulrik Dall
11-01-2009 kl. 11:12

Jeg læste bogen første gang for 20 år siden, og den gør mig fortsat varm indeni.

Nina Brix Bitsch
11-01-2009 kl. 10:37

Menneskelig vedkommende,alle kan identificere sig med en af peronernes karakteristika. En dejlig læsning og meget medrivende.

Ulla Anderson
08-01-2009 kl. 11:58

Den handler om næstekærlighed - og ikke mindst om livskunst - at gå sine egne veje og dog alligevel ikke gå for sig selv, at have modet til at se mørket uden at miste kraften til forestille sig lyset. at se livets muligheder og alligevel aldrig at lukke øjnene for dets grænser

Kirsten Olsen
05-01-2009 kl. 17:56

den beskriver rigtige mennesker i med-og modgang

Else Nielsen
04-01-2009 kl. 07:13

En fantastisk beskrivelse af et ægteskab gennem et langt liv på godt og ondt, samt en meget præcis beskrivelse af de to ægtefællers forskellige personligheder, samt den måde de reagerer på i de oplevelser de kommer ud for.

Laila K. Nielsen
27-12-2008 kl. 20:14

Regitze er en meget stærk kvinde. Når man ser titlen vil man uvilkårligt forbinde den med filmen, hvor hovedpersonerne var Ghita Nørby og Fritz Helmuth.

janni mortensen
21-12-2008 kl. 10:37

En fantastisk skrevet bog og en historie som vi alle kan nikke genkendende til. Den griber helt ind i hjertehulen.

Ruth Ørnsholt
18-12-2008 kl. 17:16

Jeg stemmer på D.m.R. fordi den beskriver et ægtepars liv på en fin og nuanceret måde, som mange kan idenficere sig med. Regitze den stærke kvinde, som hun især er beskrevet efter kræftdiagnosen. Det er en roman der dukker op i ens erindringer igen mange år efter læsningen.

Martin Bækgaard
16-12-2008 kl. 23:31

En meget vedkommende roman som med med enkle midler formår at beskrive livet på en måde, som jeg tror, de fleste vil kunne sætte sig ind i.

Karen Stær
15-12-2008 kl. 09:33

Smuk, melankolsk og tankevækkende skildring af et aldrende ægtepars samliv på godt og ondt, hvor hun gennem alle årene var kilde til den livskraft han pga. egen uformåen parasiterede på. Samtidig giver fortællingen en realistisk skildring af klassesamfundet som det var engang, og stadig er?

Irene Höier
11-12-2008 kl. 16:50

Jeg synes bogen skildre livet på godt og ondt i familiens skød. Den viser os alle, at der er andre der har det som os selv.

carsten møller
10-12-2008 kl. 01:08

regitze vil "danse" med familie og venner. karl åge er fortvivlet, men som altid bøjer han sig for regitzes ønsker. det er faktisk hans dans bogen fortæller. venner og familie er med i hans tilbageblik af hans og regitzes liv. han er sikkert den eneste der egentlig kender til deresw korte fremtid og er bange for at miste den styrke regitze har været gennem deres liv siden de mødtes. romanen er virkelig god og fortjæner ikke at blive glemt. og det behøver blot at være cancer der skiller livet mellem os.

Ole Fredsgaarde
09-12-2008 kl. 01:04

En eviggyldig historie fortalt i et indfølt, fintfølende og aldeles ukunstlet sprog.

Flemming Ravn Neft
05-12-2008 kl. 14:16

God og nyttig fortælling

Ulla Bording
04-12-2008 kl. 09:22

En fin bog om almindelige mennesker, som vi alle kan genkende.

Birgit Vrangbæk Christiansen
03-12-2008 kl. 20:49

Jeg synes at beskrivelsen Regitze er utrolig livskraftig. Hun formår at skabe liv og positiv stemning til trods for alvorlig sygdom. Sønnens konflikt mellem sit oprindelige miljø og det akademiske miljø er også rammende beskrevet. Selvom romanen har nogle år på bagen, mener jeg, at den rummer nogle almenmenneskelige dilemmaer, som er skildret på en måde, så romanen stadig kan inspirere til en god dialog over moralske/etiske spørgsmål.

Hanne Kamstrup
03-12-2008 kl. 12:02

En fantastisk roman der kan læses flere gange

Ellen Garne
29-11-2008 kl. 18:22

Måske den smukkeste roman nogensinde ....

Inge-Lise Koch
29-11-2008 kl. 09:30

Fordi den beskriver en bemærkelsesværdig stærk kvinde, der tager sin skæbne på sig og spreder glæde omkring sig på trods af en uafvendelig kræftsygdom.

G. Aagesen
23-11-2008 kl. 22:15

dejlig livsbekræftende bog, trods sygdom

Jytte Munk
23-11-2008 kl. 17:09

En rørende roman om en stærk og handlekraftig kvinde. Stof til eftertanke, både om forhold mand, kvinde og mor, barn. Efter min mening har den blivende kvalitet, som kan måle sig med "matador" og den fortjener at blive placeret højt på listen.

Gerri Simonsen
23-11-2008 kl. 11:04

For mange år siden gjorde bogen et meget stort indtryk på mig og den er stadig en "stor læse oplevelse" i min erindring. Martha Christensen beskriver en almindelig familie med megen infølelse, men først og fremmest er den en fremragende beskrivelse af en stærk kvinde. En bog til både tår og latter.

Kirsten Grønfeldt
21-11-2008 kl. 10:57

Et evigt aktuelt emne, det evigt gode og onde i tilværelsen.

Sussie Brokøb Johannesen
20-11-2008 kl. 08:42

Jeg mener at i denne bog ser vi Marta Christensens styrke, hun har skrevet mange andre bøger, men i Regitze der ser vi essensen i hvad danske kvinder formår - det får hun bragt frem med al tydelighed - samtidig er det også en beskrivelse af 1950-erne, som jeg husker dem!

Claus Clausen
19-11-2008 kl. 18:23

En menneskelig bog,der uden at føre os kloden rundt, viser det, vi alle nok ved, men måske fortrænger,fordi det ligger for tæt.

Karin Stage Ribe
19-11-2008 kl. 11:00

En bog er god, når den kan læses flere gange !!!

E.Prior-Bruse
18-11-2008 kl. 19:13

romanen giver et glimrende billede af en stærk kvinde og hendes samtid

Jens Ringberg
18-11-2008 kl. 16:05

Så stille en fortælling - så stærk en fortælling - så smuk og sørgelig en afslutning!

Ina Reimer
17-11-2008 kl. 20:40

Det var et næsten umuligt valg. Der er andre romaner, jeg kunne have stemt på og også nogle, jeg ikke mener burde være nomineret. Når jeg alligevel ender med at vælge "Dansen med Regitze", skyldes det den meget fine menneskeskildring, lavet med så megen indfølelse, at jeg hver gang har siddet og grædt samt leet over romanen. Sikke mennesker og samtidig en fin skildring af et stykke Danmark, der var engang. Dette er en af de få romaner, jeg læser med lige stor begejstring hver gang, mens andre ikke tåler en genlæsning endskønt, bogen glædede mig første gang. En klassiker af en roman, som jeg hermed kanoniserer.

Carl Erik Rasmussen
17-11-2008 kl. 11:19

Grunden til mit valg er denne: Martha Christensen har her beskrevet et miljø, jeg kan genkende fra mine unge år. Der er så mange pudsige og rørende skildringer af en stærk kvinde, som havde meget at kæmpe med. Hele miljøet er så glimrende beskrevet med en fornem indlevelsesevne i de skildrede personer. Forfatteren er een af vore ypperste, når det gælder personbeskrivelser. Med venlig hilsen Carl Erik Rasmussen

Kirsten Vindelev
17-11-2008 kl. 08:47

Romanen er ikke en litterær sværvægter, men dens fine portrættering af en ganske almindelig dansk familie giver et godt billede af den danske folksjæl. En lille fin, folkelig bog om det Danmark vi kender og de menneskelige kvaliteter, repræsenteret ved Regitze, som vi sætter højt.

Kirsten Dyhr Pedersen
16-11-2008 kl. 11:40

Denne bog er så godt skrevet, og der er så meget godt i den, som taler til til os alle. Ingen har læst denne bog uden at være berørt af den.

kaj møldrup
15-11-2008 kl. 11:02

Den gjorde et stærkt indtryk ved læsningen for 20 år siden og står stadig klar i min erindring. Billederne fra læsning af bogen passede smukt til den dejlige film, som vi har set flere gange med stor glæde.

Sonja Petersen
13-11-2008 kl. 18:47

Romanen beskriver livet og hverdagen i en ganske almindelig familie og de problemer, som vi alle kender til - enten fra os selv eller fra omgangskredsen.

Elisabeth Buus Lund
13-11-2008 kl. 17:51

En fornem beskrivelse af en kvinde og det at skulle miste.

maja Louise Winther
12-11-2008 kl. 21:23

Jeg synes bogen skildret et ægteskab på godt og ondt, samt giver et billede af en viljestærk kvinde som det er svært ikke fatte en sympati for.

Finn Hjelm
11-11-2008 kl. 23:08

"Dansen med Regitze" er gribende og man bliver revet med, i personernes op- og nedture. Desuden er den en fantastisk skildring af tiden, de sociale skel, omgangsform osv.

Doris Olesen Vestbjerg
11-11-2008 kl. 11:03

Romanen er et fint og rørende stykke hverdagsrealisme. Der er længe siden, jeg har læst bogen (og set filmen), men kan tydeligt huske, hvordan det indimellem gav et sug i maven.

Karin Ribe
10-11-2008 kl. 18:50

Martha Christensens person Regitze er bare så fantastisk beskrevet. En af de bøger, der er læst alt for hurtigt. Selvom det er flere år siden jeg har læst den, glemmer jeg den aldrig. Den fortjener at vinde.

Ruth Rygaard Pedersen
10-11-2008 kl. 13:43

Er bare den bedste!

Pia Leth Jensen
10-11-2008 kl. 12:53

Den giver et godt billede af nyere Danmark's historie om kærlighed og parforhold på godt og ondt. Utrolig medrivende.

Jens Kristian L. Boll
10-11-2008 kl. 08:57

En smuk og afdæmpet roman om livets kriser og gyldne øjeblikke. En roman, der i sjælden grad gør sine personer nærværende og levende.

grethe pedersen
09-11-2008 kl. 20:24

Martha C. er bare god!

Krestine Oldager
09-11-2008 kl. 20:01

Den rørte mig så dybt, hvilket flere af Martha Christensens andre bøger også har gjort.

Hanne Raunsmed Andersen
09-11-2008 kl. 15:09

den fortæller flot om livet på godt og ondt ... om det at elske hinanden højt

Lene Blok Johansen
08-11-2008 kl. 14:08

Jeg synes, Martha Christensens bog er en klassiker; den rammer også bredt.

Annie Asmussen
08-11-2008 kl. 13:52

En fantastisk - og nok også realistisk - historie på godt og ondt fra dengang. Bogen har samtidig været grundlag for en uhyre smuk og velspillet film.

Birthe Sonne
08-11-2008 kl. 13:06

Romanen er varm, rørende, nærværende og desværre aktuel altid i alt for mange familier.

Jacob Christiansen
07-11-2008 kl. 13:01

Super bog.

Kommentarer

Bente Lundø
09-01-2009 kl. 18:39

Martha Christensen har skrevet mange gode bøger om hverdagens små og store problemer på en rørende og også humoristisk måde, men denne må have sin plads i reolen. Den er evig aktuel.

Skriv en kommentar

Martha Christensen (1926-95) har siden debutromanen, Vær god ved Remond, 1962, skrevet en lang række romaner og noveller samt børnebogen Historier om Bamsebjørnen og den lille Drage. Martha Christensen modtaget en lang række litterære priser og blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze.

I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter. Kaspar Rostrups filmatisering af Dansen med Regitze med Ghita Nørby og Fritz Helmuth blev en af dansk films største succeser. Filmen modtog 5 Bodil, blev Oscar-nomineret og vandt førsteprisen ved Den 1. Internationale Europæiske Film Festival i Frankrig i 1990.

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner