Romanerne

En plads i historien

Af Katrine Marie Guldager
2008

Stem på romanen

Køb romanen i

I november 1944, i et lille kælderlokale på Vesterbro i København, skød Peter Fischer en stikker.

Det er udgangspunktet i En plads i historien, hvor vi følger en københavnsk familie.

Blandt andre møder vi Peter Fischer, der er blevet en ældre herre. Peter Fischer sidder alene i sin lejlighed det meste af tiden og lader sig irritere af hjemmeplejens ankomst og afgang. Og vi møder Charlotte og Karl, der i løbet af deres ægteskab kun har elsket to gange med to døtre som resultat, Henny og Birgitte. Henny bor nu ved Søerne og har en søn, Sebastian, som hun ikke er helt sikker på, hvem der er far til, og en datter, Emma, der er meget oprørsk og kun sjældent kommer hjem. Henny bor sammen med døgenigten Larz, som hun er ved at være godt træt af.

Og så er der den unge mand, hvis farfar var den stikker, Peter Fischer skød i november 1944. Hele sit liv har han lidt under historien og forsøgt at finde en måde at komme overens med den på. Det lykkes ham til sidst.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Katrine Marie Guldager: EN PLADS I HISTORIEN
Endelig en moderne variant af en tolkende fortællerstemme, der kan tænke og ikke bare registrere.

29-04-2008

Horisont og mod
Katrine Marie Guldagers forfatterskab spænder fra lyrik til småbørnsbøger.

29-12-2006

Smid de dårlige bøger ud
Hun har skam læst "Da Vinci Mysteriet" og en del andre modebøger. Men varig plads i reolerne hos Katrine Marie Guldager er forbeholdt klassikere.

19-08-2005

Links

Katrine Marie Guldagers hjemmeside (Dansk)
Biografi, bibliografi, interviews, artikler, blog m.m.

Begrundelser for valg af denne roman

Hanne L. Kristensen
12-12-2008 kl. 10:24

Bingo!

Line Frederiksen
10-12-2008 kl. 19:31

Jeg læste romanen, En plads i historien lige da den udkom. Det slog det mig under læsningen, hvor grundigt og appetitvækkendeforfatteren forsyner sin læser med skarpe og præcise personportrætter. Romanen er nuanceret og , til tider grotesk i sin beskrivelse af personerne, og det Københavnske bymiljø. Personernes, som tilsammen danner en stor familie, giver et billede af hvor magtesløse og prisgivede mennesker er, når de opdager at det familiemønster, de slev har været med til at tegne, har anbragt dem i nogle roller, der både føles kvælende og ødelæggende, men samtidig giver dem en plads i histoien, de er en del en slaæg. Det bedste ved romanen er personbeskrivlelserne, de elegante små detaljer ved personernenes, fx deres navn ( Else Kry, som viser sig at være alt andet end kry indeni.) Jeg mener Katrine Marie Guldager er en af de allerbedste nulevende forfattere herhjemme.Hun er svær at sammenligne med andre forfattere af samme køn, eller fra samme generation, fordi hun på en unik måde dykker ned i de psykologiske dybder hos og mellem mennesker, og hun formår at formidle sine skarpe iagttagelser videre til os læsere. skarpe

Cecilie Kynemund
07-12-2008 kl. 19:06

Kartine marie Guldager jonglerer med det danske sprog og hendes sproglige billeder er gode. Selvom romanen ofte skifter synsvinkel mellem familiemedlemmerne, skabes der en god sammenhæng og det er ikke svært at finde rundt i de eksistentielle problemer, de enkelte personer tumler med.

Lars Brix Frandsen
01-12-2008 kl. 07:33

Super minimal

Tom Dornonville de la Cour
19-11-2008 kl. 22:44

Meget fascinerende bog, skrevet i en dragende men alligevel tilbagelænet stil.

Carsten Lambrecht
14-11-2008 kl. 18:08

En god historie, en bid af vores historie, et flot galleri af skæbner, en optimistisk og kærlig behandling - og i et sublimt sprog.

Solveig Stenholm
14-11-2008 kl. 15:14

Kathrine Marie Guldager er bare den bedste. Solveig

Susanne Guldager
14-11-2008 kl. 11:03

- vi har behov for romaner om os selv og vor tid - tak til Katrine Marie Guldager

Anna Bridgwater
14-11-2008 kl. 09:02

Fordi Katrine Marie Guldager bare skriver langt, langt bedre end de fleste. Hun kan både mestre sproget og bruget det til at skabe indhold. Og fordi hun tænker sig langt mere om, end alverdens kioskbasker-forfattere. Og det burde honoreres.

Pia Pilgaard
14-11-2008 kl. 03:09

velskrevet, indlevende og tilpas ikke liniær

T. Gudmann
13-11-2008 kl. 19:20

Det er en dejlig bog, man bliver hvirvlet ind i. Man kommer virkelig til at føle med personerne

Skriv en kommentar

Katrine Marie Guldager (1966) er forfatter, uddannet ved Forfatterskolen. Hun har skrevet både romaner, noveller, digtsamlinger, børnebøger og hørespil.

Debuterede med digtsamlingen Dagene skifter hænder i 1994 og er siden blevet kendt for bøger som den prisvindende novellesamling København (1994) og romanen En plads i historien (2008), der har vundet stor popularitet blandt læsere og anmeldere.

Modtog Det Danske Akademis Debutantpris i 1996, Kritikerprisen i 2005 og derudover flere legater og priser.

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner