Romanerne

Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand

Af Helle Helle
2002

Stem på romanen

Køb romanen i

Susanne bor sammen med Kim. Hun gør rent og han arbejder hjemme, da han vil være forfatter. En veninde af Susanne beder om hjælp, fordi hun er blevet boligløs og gravid samtidig. Og Susanne tilbyder, at veninden kan flytte ind hos dem, selvom lejligheden er lille bitte, og Kim hele tiden er der. Dette arrangement får næsten de to unges forhold til at skride, for graviditeten er besværlig, og det viser sig at veninden kommunikerer bedre med Kim, end Susanne nogen sinde har gjort.

Helle Helle har skrevet en helt realistisk og meget morsom - og grum indimellem - roman som den svære troskab og de mange former for utroskab, der kan opstå mellem mennesker. De små skift i hverdagene, som får større læs til at vippe eller vælte. Menneskeskildringen er på et enkelt og højst sofistikeret plan.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Hverdagens umærkelige drama
Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aftaster det mest banale i et dagligt samliv.

25-09-2002

Andre arkivartikler

Ned til rødderne
De er gjort af samme stof, den etablerede forfatter Helle Helle og den unge Dy Plambeck.

13-06-2008

Begrundelser for valg af denne roman

Benny Berg
29-12-2008 kl. 12:52

Den er god

Sanne Jensen
27-12-2008 kl. 08:56

På grund af Helles fantastiske evne til at pakke et rigt indhold ind i en fantastisk enkel sproglig pakke. Hendes evne til at skildre interaktionen mellem mennesker men uden at pensle det ud. Hendes særlige kendetegn må være denne det uudsagtes æstetik.

inger Mellerup
26-12-2008 kl. 11:24

det er fordi det er korte sætninger, og fantastisk enkelt skrevet

Karsten Nielsen
26-12-2008 kl. 11:21

de korte hovedstninger er helt fantastiske.

Mikael Boris
19-12-2008 kl. 17:26

Denne roman giver et godt et indblik i et forfatterskab, der siden med tyngde er ved at udvikle sig til et de de mest vedkommende i ny dansk litteratur. Ikke alene på grund af forfatterskabets præcise og enkle beskrivelse af personerne, men også fordi Helle Helle i den grad lader læserne blive medspillere under læsningen på grund af den valgte "isbjerg-teknik" i fortælleformen.

Nadia Lund
16-12-2008 kl. 13:00

Helle Helle rammer lige plet, når hun fortæller om de små hverdagshændelser i vores liv, der egentligt er meget større end små og meget mere end hverdagsagtige

Tina Daugaard
09-12-2008 kl. 11:59

Helle Helle synes jeg simpelthen er eminent til at skrive både præcist og skarpt, nærmest med fotografrisk præcision, om hverdagen og de følelser og hændelser, der sker mellem os mennesker, mens livet leves. Intet står nogensinde udpenslet eller skåret ud i pap - og heldigvis for det !Helle formår at antyde en pokkers masse "mellem linjerne" - og det giver en fantastisk læseoplevelse. Helle Helle har en evne til at skrive indlevende om de danskere, som vi ellers kun sjældent får lejlighed til at læse om. De såkaldte jævne almindelige mennesker. Det er befriende læsning! Der er er masser at hente på mange planer i Helles romaner, og alligevel er bøgerne lettilgængelige - og læses af mange generationer. Helle Helle er en af vores allerstørste forfattere - og helt klart en af mine yndlingsforfattere ! "Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand" bør vinde konkurrencen om at blive "vor tids bedste" !

Kirsten Harbo Poulsen
07-12-2008 kl. 11:36

Det er en enkel, men vedkommende fortælling, der med sine få ord formår at skabe både store forventninger og stor indlevelse fra læserens side. Bogen er som man populært siger om isbjerge: Det er kun en tiendedel, der stikker op af havet.

Grete Skaanning
06-12-2008 kl. 10:18

Helle Helles sprog er noget helt for sig selv. Helt ind til benet, ikke et overflødigt ord. Alligevel formår hun at få sine personer til at stå fuldstændig klart for læseren. Der sker næsten ingenting i hendes bøger - og så alligevel -. Læserens fantasi og nysgerrighed bliver udfordret. HH's bøger er blandt de få, som jeg meget gerne læser flere gange.

Søren Christensen
05-12-2008 kl. 12:31

Ud over at fortælle historier fra hverdagen kan Helle Helle noget ganske exceptionelt med sproget, som gør, at man er nødt til at læse sætningerne igen og igen. Umiddelbart ser det ikke svært ud, da det altid er skrevet i et forholdsvist letlæseligt sprog, men der er bare et eller andet, som gør, at sprogbruget er noget ganske særligt. Hvis man forfølger ovenstående, vil man flere gange kunne opleve, at Helle Helle på en finurlig møde formår at veksle perspektivet inden for ganske få sætninger. Hun kan begynde på det almene konkrete plan, for at gå videre til et dialog mellem nogla af bogens personer, der afsluttes på en sådan måde, at man bliver i tvivl om, om man er tilbage til den konkrete situation eller igen noget mere alment. Denne måde med at trække sin læser frem og tilbage på, er der ganske få forfattere, der kan, og derfor synes jeg også, at Helle Helle er oplagt som forfatteren bag vor tids bedste danske roman. Det er kunst pakket ind i historier om os 'almindelige mennesker'.

Allan Uhre Hansen
05-12-2008 kl. 09:20

Klar, lysende sprogstjerne, der fortæller om følelser, der kan mærkes!

Boy Olesen
13-11-2008 kl. 06:56

Helle Helle præsenterer her en helt nye type genre i dansk litteratur. En genre hvor læseren bliver nødt til at være en aktiv del i samspillet med teksten for at få historien.

Søren Rasmussen
10-11-2008 kl. 07:20

fordi Rødby-Puttgarden og Ned til hundene ikke er med.

Leo Rasmussen
07-11-2008 kl. 12:13

Egentlig er det Rödby-Puttgarten, som er den bedste, men når den nu ikke findes med i listen, så tager vi den hér. Socialrealismens nye ansigt i det 21. århundrede.

Kommentarer

Erik L Køie
08-11-2008 kl. 03:27

Hvorfor dog vælge den absolut ringeste Helle Helle-roman til denne afstemning? (Eksempel på liv er endnu dårligere, men ikke rigtig en roman.) Både Ned til hundene og Rødby-Puttgarden er for mig at se højdepunkter i moderne dansk litteratur, og selv Hus og hjem ville give mening som det mest stilrene eksempel på Helles stil. Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand fungerer (med glædelige undtagelser rundt omkring i teksten) dybest set ikke fordi Helle Helle i så høj grad er afhængig af en jeg-fortæller og dennes uendelig små løgne for sig selv. Hvor der i de andre romaner er uendelig subtilitet i belysningen af krydsfeltet mellem det psykologiske og det åndelige (som hos Nathalie Sarraute, Marguerite Duras eller filmskaberen Bruno Dumont) forfalder Forestillingen (som Helt Harder nævner i sin anmeldelse) ligesom de værste af novellerne til en slags my(s)tisk udsagn, der i sidste ende hviler på en påstået forfatter-autoritet. Og så er den sjusket, både hvad angår udfald i toneniveau og på det typografiske plan. Sikke en skam, og sikke fjollet at bedømme Helle på beggrund af et mislykket eksperiment.

Skriv en kommentar

Helle Helle (1965) er uddannet på forfatterskolen og har skrevet en række romaner og novellesamlinger som Hus og Hjem (1999), Biler og dyr (2000) og Ned til hundene (2008).

Debuterede i 1993 med Eksempel på liv og fik sit publikumsgennembrud med romanen Rødby-Puttgarden om to søstre, der bor i færgebyen Rødby og arbejder i parfumeriet på færgen mellem Rødby og Puttgarden. Helle Helles generelle forfatterskab koncentrerer sig netop om almindelige menneskers hverdagsliv og også sproget er udpræget hverdagsligt. Hverdagstonen tillader Helle Helle at begrænse de eksplicitte beskrivelser af følelseslivet til et absolut minimum og giver dem i stedet liv mellem linjerne.

For Rødby-Puttgarden vandt Helle Helle Kritikerprisen 2005 og flere af hendes bøger er oversat til en række europæiske sprog.

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner