Romanerne

Flygtningen

Af Olav Hergel
2006

Stem på romanen

Køb romanen i

I Irak bliver den danske journalist Rikke Lyngdal kidnappet af lokale terrorister, truet på livet og skamferet for åbent tv-kamera. Senere flygter én af terroristerne til Danmark, men bliver genkendt, og en stadig mere rasende, landsdækkende menneskejagt er i gang. Undervejs bliver mange forskellige danskere, fra alle samfundslag og egne, tvunget til at besvare spørgsmålet: hvad gør du, hvis en flygtning banker på?

Olav Hergels debutroman er et stort anlagt panorama over disse års Danmark, hvor flygtningestrømmen og vores eget ansvar er blevet årtiers mest betændte emne. Hos den menige dansker såvel som blandt stemmefiskende politikere og massemedier i selvsving.

Flygtningen er en bidende kritik af en offentlighed i fordommenes og overfladiskhedens vold - og en passioneret opfordring til at tage ansvar for det enkelte menneskes skæbne på os.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Mit Danmark er stjålet
Journalisten Olav Hergel er aktuel med debutromanen "Flygtningen", der afspejler hans kritiske holdning til Danmarks flygtningepolitik og skildrer en manglende tolerance i samfundet over for fremmede.

09-02-2006

Magtpolitik i bogform
Journalisten Olav Hergel debuterer med spændende samtidsroman om regeringens udlændingepolitik.

31-01-2006

Begrundelser for valg af denne roman

Inge Mortensen
11-01-2009 kl. 19:06

Det er p.g.a. danskernes syn - via regeringens overvægt af stemmer - på `de fremmede`som jeg finder helt uanstændig. Ellers havde jeg valgt Unn fra Stjernestene. Flygtningen er en spændende bog - med et relevant indhold.

lisbeth christensen
11-01-2009 kl. 09:38

Romanen er politisk aktuel,spændende og meget let læselig.

Jytte Glerup
06-01-2009 kl. 22:57

Blander på mesterlig vis spænding og samfundskritik :-) Eminent!

Ib Olsen
31-12-2008 kl. 07:31

En i vor tid stækt vedkommende roman, der tvinger læseren til at tage stilling til den utroligt menneskeforagtende flygtningepolitik, der køres disse år og som på alvorlig måde ødelægger Danmarks før så respekterede placering i verdenssamfundet. I tilgift uhyre velskrevet og ualmindeligt spændende.

Mads Havskov Hansen
22-12-2008 kl. 13:34

Olav Hergels Flygtningen er et stykke overskudslitteratur uden sammenligning. En roman, der ikke blot fænger fra start til slut, men også agerer samvittighed og nuancerer tidsbilledet og samfundsdebatten. Et stykke forrygende prosa i højeste klasse.

Erland Petersen
30-11-2008 kl. 13:58

Bogen beskriver med indfølelse, det spirende fremmed had, der er ved, at få rigtig god grobund, i hvort samfund.

Lars Juhl Norgaard
25-11-2008 kl. 09:54

En genial roman om et aktuelt emne, fiktion baseret på virkelig og med rødder tilbage til verdenskrigen. Ingen personer er hverken sorte eller hvide, det gør dem mere menneskelige og alle dilemmaerne reelle og vanskelige.

lisbeth horn
20-11-2008 kl. 13:36

spændende, aktuel, kritisk behandling af hovedtema i dagens danmark

Christa Susanne Madsen
18-11-2008 kl. 13:56

Bogen er et vægtigt indspark i vor tids debat om mennesker af anden etnisk herkomst end dansk - og så er den velskrevet og spændende.

Ole Horn
18-11-2008 kl. 13:45

Den er bare så spændende, følsom og nutidig politisk relevant.

Hanne Buch Nissen
17-11-2008 kl. 08:31

spændende og godt skrevet drama. Synes den fortæller meget om tiden. Med soldater i Irak, flygtningecentre i Danmark o.s.v.

Jens Østergaard
15-11-2008 kl. 22:18

En stilsikker spændingsroman. Uprætentiøs, livlig og godt arrangeret. Udgiver sig ikke for mere, end den er, og gemmer sig ikke bag unødvendige sproglige gøglerier, men leverer sin historie på en befriende kontant facon.

Ulla Mullis
14-11-2008 kl. 19:12

En fantastisk god og spændende bog med aktuelt emne.

Nuno Pedersen
14-11-2008 kl. 18:47

Kære J.P. Det undre mig at en bog som Submarino af Jonas T. Bengtsson ikke er med de udvalgte bøger. Jonas T. Bengtsson har en evne til at fortælle læserene en fiktion så realistisk at man læser Subamrino i et drag. Blot et lille hvorfor... Med venlig hilsen Nuno Pedersen

Marianne Frederiksen
12-11-2008 kl. 23:52

En fængslende beretning om flygtningevilkår og -omstændigheder - i fiktionens form.

Vibeke Bligaard
12-11-2008 kl. 08:14

En fantastisk gribende og højaktuel bog.

margit gade
09-11-2008 kl. 17:12

En velskrevet, gribende bog, om et aktuelt emne, som man er nødt til at tage stilling til.

Ulla Nørgaard
08-11-2008 kl. 10:03

En utrolig spændende bog, hvor man læste i næsten en køre. Og jeg plejer ellers at holde mig til slægtshistorier.

Skriv en kommentar

Olav Hergel er født i 1956 og er uddannet cand. jur. og journalist. Han har i mange år været reporter på Berlingske Tidende og dækket flygtninge- og indvandrerområdet. Pt. er han ansat på Politiken.

Flygtningen er hans skønlitterære debut.

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner