Romanerne

Kim vokser op i den yderste norske provins i en Jehovas Vidne-enklave, der holder drengen i ualmindelig stramme tøjler og ser sig selv som en lille ø af frelste, der vil blive reddet på Dommedag, mens resten af verden må gå under.

Da Kim er fem år, udstødes hans far af menigheden og flytter til København. Han kommer til at stå som et symbol på frihed og udsyn og en vej væk fra den store straffende Gud, og da Kim som 17-årig ser sit snit til at flygte, rejser han straks ned til faren.

Det viser sig dog hurtigt, at faren er meget langt fra det glansbillede, Kim har skabt. Han bor sammen med Svend, og allerede et par dage efter ankomsten påbegynder han et voldsomt seksuelt misbrug af sønnen - et misbrug, der fortsætter i årevis.

Kim uddanner sig til sygeplejerske og ønsker sig så langt væk som muligt fra skammen og finder ud af, at Grønland må være stedet.
Herefter følger en tour de force gennem det moderne Grønland med tilfældig sex, druk, vold og stoffer, alt imens Kim lidt efter lidt bliver en kalak - en vaskeægte grønlænder.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Den rene læseglæde
Kim Leine, 46 år, aktuel med "Kalak", peger på Dorph og Pasternaks "Afgrundens Rand":

19-12-2007

Afskaf privatlivet
Debutant: For Kim Leine, som står for et af årets litterære gennembrud med romanen "Kalak" om stofmisbrug, incest og Grønland, er det den personlige historie, der tæller.

16-12-2007

Mænd kan ikke voldtages?
Fascinerende debutroman fra én, der ved, hvad han skriver om.

31-01-2007

Fædrenes forbandelse
Interview: Han er splittet mellem kærlighed og sex, magt og misbrug og han kender ikke til grænser. Kim Leine debuterer med en erindringsroman. Han gør sin fars seksuelle misbrug til litteratur. Han ved ikke, hvordan hans nærmeste vil reagere.

28-01-2007

Begrundelser for valg af denne roman

Kirsten Lilleør
07-01-2009 kl. 20:46

En mand med for mange ubearbejdede "lig" i lasten, der som tiden går, bliver mere og mere rastløs og gradvist mister lyst og evne til at tage ansvar for både sin familie som for sin egen person. Løsningen - som tilsyneladende er let - er flugt fra det virkelige liv. Herved undgår han også at involvere sin egen person i nogle af de mange skæbner, han møder i forbindelse med sit job. Manden er fej - men måske er han frarøvet mod og livslyst i sine unge år?

Ulla Korgaard
03-01-2009 kl. 15:41

Det er en fantastisk historie og roman!

Dan Ørbæk
03-12-2008 kl. 21:30

Kalak er en fremragende roman. En uhyggeligt gribende beretning fortalt, så det knuger i maven og snurrer i hovedet.

Kai Nielsen
02-12-2008 kl. 17:40

Fantastisk, hårrejsende, medrivende blandt de bedste i dette år100 ikke kun i Danmark.

Annie Hedegaard
01-12-2008 kl. 09:55

En fantastisk bog,velskrevet og yderst tankevækkende.

Per Pedersen
28-11-2008 kl. 04:26

Kim Leine kan skrive så nakkehårene rejser sig, han har sproget " i sin hule hånd " og så er han hudløs ærlig. Godt gået, Kim

Mikkel Thomsen
27-11-2008 kl. 07:22

Fordi det er en rigtig samtidsroman, som sandsynligvis vil blive husket i mange år frem. Det er en strålende debut, som ikke kan undgå at gå under huden på læseren. Dejlig, dejlig roman.

jane Olsen
24-11-2008 kl. 21:35

Super beskrivende og barsk beretning

Julie Maj Simonsen
14-11-2008 kl. 09:25

Kalak er en særegen selvbiografisk debutroman, der udover at skildre hovedpersonens indre uro og tilværelses kvaler, tager fat i emnet Grønland. Ikke det romantiske, maleriske Grønland. Men et Grønland på godt og ondt. På mange måder har vi i Danmark berøringsangst over for Grønlands problemer, men Leine lægger dene berøringsangst fra sig og erklærer samtidig Grønland sin uforbeholdne kærlighed. Romanen er både hamrende samfunds- og samtidsrelevant, og så er den hamrende godt skrevet.

Leif Ravnbak
13-11-2008 kl. 18:57

Hudløs ærlig. Har selv opholdt mig i Grønland i ca. 13 år.

Jesper M. Jensen
12-11-2008 kl. 18:56

Fordi det er den danske roman der har gjort størst indtryk på mig - både sprogligt og følelsesmæssigt! Kort sagt...den rocker :-)

Freddy Hagen
12-11-2008 kl. 10:09

I modsætning til Høegs Smilla er Leines roman reel og direkte, malende og tankevækkende. Sammen med Kristian Bang Foss og Lars Frost er Leine vor tids store tidsskildrer, der formår at give os billedet af os selv, sådan som det ser ud bag gardinerne.

Børge Neiiendam
12-11-2008 kl. 00:18

Er imponeret over den indædte fordybelse, og alligevel befriende tekst. Kim Leine har et flot ordforråd.

Anika Eibe
11-11-2008 kl. 19:51

En bog der rørte mig dybt. Ikke kun pga. fortællerens dramatiske oplevelser, men fordi sproger er usandsynligt godt. Kim Leine er en stjerne på vej frem.

Anne Kirstine Pedersen
10-11-2008 kl. 18:44

Fordi jeg ikke kunne lægge den fra mig før jeg var færdig med den.

Mikala Rosenkilde
10-11-2008 kl. 18:10

Fordi det er en fabelagtig bog, helt sikkert!

Peter Mortensen
10-11-2008 kl. 17:58

Jeg synes bare den er rigtig god...

Ane-Marie Kjeldberg
10-11-2008 kl. 15:56

Sprogets og stilens stramhed fortæller en historie også mellem linjerne, og det på en måde, som Leine formår at få til at forekomme nem, hvilket den utvivlsomt ikke er. Det forlener denne modige historie om alverdens "ufancy" og sjældent skildrede følelser, handlinger og personlighedstræk med en imponerende værdighed. Som forfatter må jeg tage hatten af og gøre reverens for en fandens dygtig kollega!

Inga Fuglsang
10-11-2008 kl. 13:58

En roman, som jeg ikke glemmer. Jeg læste den på 2 dage, men reflekterede over den i 3 uger. Den gik bare lige til hjertet. For mig handler den også om skæbne og kampen ud af offerrollen. Kim er god til at få mig til at identificere mig med Kim i bogen, som barn. Måske derfor rører det mig, hvordan det går ham så meget anderledes end mig som voksen.

Heidi Pedersen
10-11-2008 kl. 10:32

Fint sprogvalg, der er fuld af nuancer

Ditte Sørensen
10-11-2008 kl. 10:19

En fantastisk roman, der går lige under huden, og som ikke forlader dig igen.

Lene Juel
09-11-2008 kl. 15:01

Synes detm var en rystende bog, den beskrev forhold om Grønland, som jeg ikke anede var så slemme.

Svend Birke Espegård
09-11-2008 kl. 12:28

En stærk og vedkommende personlig/selvbiografisk fortælling om den barske virkelighed i vores moderne samfund (forældre-børn, sex, arbejdsliv, sociale grupper, den dansk-grønlandske konflikt) der både er skræmmende og forløsende menneskelig. Et sjældent mesterværk.

Helle Brandborg
09-11-2008 kl. 11:32

Flot debut! Utroligt velskrevet roman der holder én fanget fra side 1. Kim Leine formår, at skrive om ufatteligt barsk stof, uden at tage humøret eller læselysten fra læseren. Han fortjener opmærksomhed.

Helle Toustrup
08-11-2008 kl. 16:37

En bog med flotte beskrivelser af Grønland på godt og ondt, og samtidig en dramatisk livshistorie.

Jette Hansen
08-11-2008 kl. 15:25

Intens og medrivende. Får en til at fornemme Grønland på en helt ny måde.

Ulla Roer Hintze
08-11-2008 kl. 15:06

En kanon beskrivelse af et menneske, som slingere gennem livet, uden at se sig selv i øjnene. Og gode beskrivelser af det grønlandske samfund.

jesper skov
08-11-2008 kl. 11:14

Fascinerende og ind til marv og ben isnende erindringer.

Troels Kølln
08-11-2008 kl. 10:18

Forfærdelig fortælling på den fantastiske måde med nyskabende sprog og fyldt med tragedie og håb.

Michael Lycke
07-11-2008 kl. 17:23

Ganske enkelt: Det er den bedste bog, jeg har læst i adskillige år; den går under huden og efterlod mig i en tilstand, hvor jeg var helt ulykkelig over, at den var slut.

Kommentarer

Per Pedersen
28-11-2008 kl. 04:15

Kim, du ka' det "gylle" Du skriver så nakkehårene rejser sig. FLOT.

Skriv en kommentar

Kim Leine (1961) er født i Norge og rejste som 17-årig til Danmark for at bo hos sin danske far. Han arbejder som skønlitterær forfatter, men er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet en længere årrække i Grønland.

Debuterede med erindringsromanen romanen Kalak (2007). Romanen fortæller historien om drengen Kims opvækst i Norge blandt Jehovas Vidner og efterfølgende hos den danske far, som misbruger ham seksuelt. Romanen beskriver Kims forsøg på at stifte familie, et forsøg, der ender i stofmisbrug og den er desuden en beretning om forholdene i det grønlandske samfund i dag.

Kim Leine har opnået stor anerkendelse for Kalak, der har vundet stor popularitet blandt både læsere og anmeldere.

Vind bogpræmier
Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Boghallen

Risskov Travel Partner